Udenlandske kontakter
Den sene jernalder og vikingetiden kendetegnes bl.a. ved en øget grad af internationale kontakter. De enkelte lokale regioner var ikke længere isolerede enheder, men blev nu ledet af stormænd, fyrster eller konger med nære forbindelser til hinanden.
Forbindelser af denne karakter kommer også til udtryk i genstandsmaterialet på anløbspladsen ved Vester Egesborg. Udenlandske hverdagsgenstande som f.eks. kværnsten af rhinsk basalt-lava, hvæssesten af norsk skifer og klæberstenskar, ligeledes med oprindelse i Norge, er udtryk for sådanne forbindelser.
I vikingetiden blev verden populært sagt større. Via
internationale forbindelser, handel og udveksling kom produkter fra fjerne egne til
Skandinavien. De fleste af handelsruterne gik ad søvejen, da dette var den billigste måde
at transportere gods over større afstande. På kortet er markeret oprindelsesstedet for en
række af de udvekslede varer.
Blandt de finere importgenstande kan nævnes forgyldte beslag, der formentlig er af
anglo-irsk oprindelse, og et meget fornemt sølvbæltespænde med fuglformet dorn, der er
hjemhørende i det slaviske område. Glasperlerne fra Vester Egesborg-pladsen kan alle være
hjemligt produceret, men perlerne af bjergkrystal og karneol er importeret fra Østen.
Ligeledes er der for glasbægrene tale om import, i dette tilfælde fra det frankiske
område.
Hvorfor disse fremmede genstande er kommet til anløbspladsen ved Vester Egesborg er
usikkert. Flere af dem har sandsynligvis været personlige stykker, der blot er mistet
under arbejdet, mens andre kan være udtryk for egentlig handel.
Handelen var i Norden endnu ikke baseret på en egentlig møntøkonomi. Denne havde på dette
tidspunkt endnu ikke vundet fodfæste i det skandinaviske område. Hér handlede man endnu på
gammeldags manér, hvor metallerne blev vurderet ud fra deres metalværdi. Dette er årsag
til den store mængde af ituklippet metal, vi finder ved udgravninger, idet man har klippet
hele genstande i passende, afvejede stykker, når der skulle handles.
Arabiske sølvmønter kom via handlen langs de russiske
floder i stort antal til det skandinaviske område, alene i Danmark kendes mere end 5.000
stk. Hér værdsatte man dog udelukkende deres sølvværdi, mens mønterne med deres arabiske
skrifttegn som sådan var uden betydning. En meget stor del af de arabiske møntefund, der
fremkommer i
Skandinavien, består således at beklippede stykker.