Redskaber af jern
En stor del af periodens redskaber var fremstillet af jern. I Danmark var
produktionen af jern imidlertid begrænset, og meget godt jern blev importeret fra Norge og
Sverige til videre forarbejdning.
Metallet blev benyttet både til forholdsvis almindelige genstande som søm og nagler, knive
og andet værktøj, men også til finere smykkenåle, spænder og lignende. Endelig skal det jo
ikke glemmes, at vikingekrigerens pragt - hans sværd, var forarbejdet af det glødende
jern. Mange sværdklinger var smedet med stor kundskab, så klingen fik den rette smidighed
samtidig med, at den beholdt sin skarpe æg. De særligt fornemme sværd kunne desuden være
smykket med indlagt sølvtråd, som det bl.a. er tilfældet på det ene af sværdfæsterne fra
Vester Egesborg-pladsen.J
Personligt udstyr
Hvordan vikingerne så ud, er naturligvis et vanskeligt spørgsmål at
besvare. Deres fysiske fremtoning kan dog delvis beskrives ud fra skeletmaterialet fra
periodens grave. Dette angiver, at der har været tale om forholdsvis robuste mennesker med
en gennemsnitshøjde på ca. 158 cm for kvinder og 173 cm for mænd (i dag 168 cm for kvinder
og ca. 181 cm for mænd).
Vikingen var, ligesom de fleste i dag, forfængelig, og ud fra de arkæologiske fund synes
der at tegne sig et billede af en befolkning, der sirligt plejede kroppen. Fund af kamme
og pincetter fortæller for eksempel, at vikingerne har haft velplejet hår og skæg, ligesom
de mange fine smykkegenstande vidner om ønsket om et attraktivt ydre. En arabisk købmand,
Ibrahim al-Tartûschi, der sandsynligvis selv har været i Hedeby, beretter da også, at "man
har også dér en kunstigt fremstillet øjensminke; når de anvender den, aftager skønheden
aldrig, men den tager endog til hos mænd såvel som kvinder".
Det var især kvinderne, der bar smykker. Hovedparten af smykkerne havde en praktisk
funktion, nemlig at holde klædedragten på plads. Kun de mest velhavende kvinder havde dog
råd til et komplet smykkeudstyr, hvilket bestod af et sæt af de store, skålformede
spænder, der holdt spencer-kjolen sammen over brystet, og et trefliget eller ligearmet
spænde, der samlede sjalet eller kappen foran på brystet.
Til smykkesættet kunne høre en række andre, mindre smykker, blandt andet perler. Disse var
for størstepartens vedkommende af glas, nogle i avanceret mønster-teknik, andre mere
simple. Via handelsforbindelserne sydpå blev der endvidere fremskaffet perler af
halvædelstene som den klare bjergkrystal og den gyldenrøde karneol, ligesom også det
hjemlige rav blev benyttet.
Der var også smykker tilknyttet mandsdragten. Ofte kunne således en udsmykket nål være
benyttet til at holde kappen samlet over skulderen, ligesom f.eks. mandens remme og bælter
kunne være besat med fine beslag.