Dyreornamentik - slyng og slanger
I den sene del af jernalderen og i vikingetiden vandt dyreornamentikken frem, ikke blot i Danmark og det øvrige Skandinavien, men i størstedelen af Nordvesteuropa. Den kendetegnes af større og mindre dyr, der snor og bugter sig mellem hinanden, som var de slyngplanter. Særlig populær bliver fremstillingen af "Det store Dyr". Dette er til tider dragelignende, andre gange mere lig en hest, men oprindelig nok skabt ud fra forestillingen om de fremmede løver.
Selv om dyrefremstillingerne kan være næsten realistiske og ligetil, har de oftest gennemgået kunstnerens fortolkning og fremstår i elegante slyng og buer, gerne flere sammen i et ordnet kaos, der slører de enkelte dyrs former.
En tålmodig beskuer vil efterhånden kunne udskille dyrene. For at hjælpe lidt på vej er der hér udtegnet et af smykkernes dyrefremstillinger med de enkelte kropsdele særligt markeret (mørk brun: hoved gul: øje; lys brun: krop; blå: lår, ben og fod).
Stilens store udbredelse skyldes ikke udelukkende dens umiddelbare
elegance. Dyrene på fremstillingerne har også symbolsk betydning. Det er således
karakteristisk, at det kun er bestemte dyr, der optræder:
Det store Dyr (løve), hest, ørn,
slange og evt. vildsvin. Alle altså dyr, der selv i dag tillægges en særlig kraft og
betydning. Der er således givetvis i ornamentikken blevet udtrykt en magt, som også
bæreren kunne få del i. Ved endvidere at bære smykker i den gældende stil, signalerede
man, at man havde internationale kontakter. Og kontakter udadtil var på dette tidspunkt
ensbetydende med magt indadtil.
Thomas Roland
2 af gribedyrene udgør Næstved Museums logo.
De mange fine ting fra Vester Egesborg er
udstillet
Helligåndshuset.