Holmegaard Glas - omvisninger i udstillingen i Boderne 

Grupper, som kunne tænke sig en kvalificeret gennemgang af Næstved Museums samling af glas fra Holmegaard Glasværk, kan entrere med museet om at få Lis Larsen, tidligere guide og chefguide gennem 37 år på Holmegaard Glasværk, til at forestå en sådan rundgang i udstillingen i Boderne på Sct. Peders Kirkeplads.

I konsekvens af de små udstillingslokaler er maksimumsgrænsen for grupper ved en rundvisning ca. 25 personer. I marts og november kan et arrangement dog tage form af et foredrag i foredragssalen for op til ca. 75 personer, efterfulgt af rundgang på egen hånd i udstillingen.

Kontakt museet for nærmere detaljer.

En rundvisning varer ca. 1 time, detaljer kan aftales fra arrangement til arrange-ment.

Prisen vil på hverdage fra tirsdag til fredag mellem kl. 10 og kl. 16 være 500 kr.
Uden for disse tider er prisen 1000 kr. for guiden og 500 kr. for åbningen af museet, i alt 1.500 kr. Der sendes faktura til arrangøren umiddelbart efter arrangementet.
Ring i god tid for nærmere aftale på telefon 55 77 08 11.