Faxe Kalkbrud
Faxe Kalkbrud er ca. 1 km2 stort og 45 m dybt. Bunden
ligger 25 m over havet.
Brydningen begyndte i 1200 tallet (bygningssten), og kalkbrænding skete fra i hvert fald
1600 tallet. Siden 1884 drives brydningen af Faxe Kalk A/S, der producerer brændt kalk,
kalk til teknisk brug samt jordbrugs- og foderkalk.
Kalken
Kalken er ca. 63 millioner år gammel. Den er hærdnet havbund fra
Danientiden - et tidsafsnit i begyndelsen af Tertiærtiden. Kalken i bruddet er
sandsynligvis fra havdybder på 200 - 300 m, til sidst blot omkring 50 m. Havtemperaturen
var ca. 13 oC. Kalken er rig på forstenede havdyr. Dyrene levede på
koralbanker og bryozo-(mosdyr-)banker. Bankerne kunne vokse "hen over hinanden"
- kalken i bruddet er en del af et bankekompleks.
Boringer tyder på, at bankekomplekset strakte sig over et område på lidt over 1
kvadratkilometer, med kalkbruddet i midten. Da komplekset var bedst udbygget, var
sandsynligvis en stor, men kun svagt hvælvet og flertoppet pukkel på havbunden. Den har
mindet om nutidens dybsøkoralbanker. Komplekset blev ved Faxe mindst 90 m tykt. Væksten
begyndte i ældste Danientid på en havbund, der nu ligger ca. 20 m under havniveau, og
den sluttede formodentlig endnu i Danientid p.g.a. tilslamning, havbundserosion og
ændrede temperaturforhold.
Efter Danientiden bragte jordskælvsbevægelser kalken op til den nuværende højde i
forhold til havoverfladen. Et få meter tykt lag moræne-ler blev i Kvartærtid efterladt
af indlandsisens "Midtsjællandsgletcher", der for 14.000 år siden smeltede
bort fra egnen, men forinden havde skuret og skrammet kalkbjerget ved Faxe (skureretning
fra omkring sydøst).
Kalktyper
Svarende til bryozo- og koralbankerne er der to slags kalk i bruddet -
bryozokalk ("limsten") og koralkalk.
Bryozokalken består af kalkslam og stumper af bryozoskeletter. Dens lagdeling fremhæves
af mørke flintlag.
Koralkalken dannedes af kalkslam og stumper af bruskagtige koralskeletter. Den er normalt
uden tydelig lagdeling og den mangler flintlag. Der er mange varieteter: Almindeligst er
"pibet koralkalk" (hærdnet slam med huller efter opløste koralgrene) og en
varietet med koralgrene, som dels er fri og dels ligger i hærdnet slam (de frie dele har
en kalkspatskorpe, og skelettet selv er opløst eller bevaret som kalkspat).
Skitser af forsteninger fra kalkbruddet
Bemærk! Adgang til bruddet er gratis, men sker på eget ansvar. I arbejdstiden skal større grupper henvende sig på Brudkontoret på Baunekulevej. Biler ingen adgang.
Besøg Fakse geologiske Museum og se forsteningerne fra Fakse Kalkbrud og Kalkbruddets historie i tekst og billeder.
Tekst og tegninger: Søren
Floris
Undervisningstilbud: På jagt efter forsteninger i Faxe Kalkbrud