Ingemann Schnetler april 2006
Oversigt over tidligere arbejder:
I Faxe Kalkbrud findes der mange sneglearter, der oftest er bevarede som
stenkærner med tilhørende aftryk.
Tidligere indsamledes især stenkærnerne, mens aftrykkene blev oversete.
Disse er imidlertid de vigtigste, idet der af dem kan der fremstilles
fine afstøbninger i siliconegummi.
Palæontologen, museumsinspektør J.P.J. Ravn, beskrev
1902 snegle, muslinger og nautiler fra Danmarks kridtaflejringer, idet
han henregnede både Faxekalken og Cerithiumkalken i Stevns Klint til
kridttidens aflejringer. Schilder (1928) beskrev porcelænssneglene fra
Faxe.
I kalkbruddet findes en gang imellem en ikke-hærdnet hvid koralkalk, der
kan slæmmes, og heri findes talrige velbevarede snegle. Kalken kaldes
siden 1920erne blandt geologer og samlere for "næsekalk", efter et
fremspringende parti i kalkbruddet.
Sneglearterne er næsten alle små, men velbevarede, og
den fine bevaringstilstand skyldes, at den oprindelige aragonit er
omdannet til calcit. Amatørgeologen K. Brünnich Nielsen omtalte som den
første denne fauna af små arter (1919).
1933 reviderede Ravn Faxe-arterne i sin artikel fra 1902, og han
behandlede samtidig det indsamlede materiale fra næsekalken. Materialet
var indsamlet af K. Brünnich Nielsen og den senere professor Alfred
Rosenkrantz. Ravn beskrev en lang række nye arter.
I 1972 indsamledes et nyt, stort materiale af Sten Lennart Jakobsen og
Søren Bo Andersen, og et endnu større materiale er indsamlet af Alice
Rasmussen i 1990erne. Også tyskere har undersøgt indsamlet materiale,
idet både Alexander Nützel (1997) og Klaus Bandel (1998) har opstillet
nye arter fra Faxe.
Undertegnede kunne sammen med de franske palæontologer Pierre Lozouet og
Jean-Michel Pacaud i 2001 offentliggøre en lille artikel om familien
Scissurellidae fra Faxe. Af denne sjældne familie af små (1 - 2 mm)
snegle med slidsbånd kendes nu 5 arter fra Faxe. Af disse kendte Ravn
kun en art, mens Bandel (1998) opstillede yderligere en art. De øvrige
tre arter er altså nye.
Den nye revision:
Der er imidlertid stadig mange ubeskrevne arter fra Faxe. En revision
af familien Cancellariidae fra Faxe er netop blevet udgivet i Leiden,
Holland.
Overfamilien Cancellarioidea omfatter ca. 100 slægter med over 1800 nulevende eller fossile arter (Petit & Harasewych, 1990). Cancellaridae er karakteriserede ved at have 2 - 3 folder på skalsøjlen (columella) og en skulptur af udseende som et gitter (cancellat skulptur), deraf familienavnet. Skulpturen fremkommer ved, at spiralerne og axialribberne (altså de vandrette og lodrette ribber) er nogenlunde ens i styrke og derved danner et gitterværk. Ravn (1933) henførte tre arter til denne familie. De er alle meget sjældne, undtagen Admete? biplicata.
Den nye undersøgelse kom i gang, efter at jeg blev kontaktet af Petit i forbindelse med undersøgelsen af molluskerne fra Sundkrogen (Schnetler, 2001). I denne lidt yngre fauna fra Selandien er flere repræsentanter for Cancellariidae almindelige. Richard E. Petit fra South Carolina i U.S.A. er Verdens største specialist inden for netop familien Cancellariidae, så det var godt at kunne samarbejde med netop ham. Den nye undersøgelse af Cancellariidae fra Faxe bekræfter, at arter af denne familie er sjældne i Faxekalken, men der er alligevel 8 arter, hvoraf de 6 er nye.
|
|
|
Herover ses Plesiotriton steni og Unitas aliceae, begge eksemplarer fundet af Alice Rasmussen |
|
Af de nye arter er der 2, der ikke ville kunne opstilles, hvis ikke der i
Alice Rasmussens fine Faxesamling var et par små eksemplarer af dem med
velbevarede protoconcher.
Disse to eksemplarer, der afbildes i forbindelse med denne lille
artikel, er blevet paratyper for disse to nye arter, der tilhører
slægterne Plesiotriton og Unitas. De to eksemplarer er begge blevet
anerkendt som danekræ og bliver derved de to næste danekræ-snegle fra
Faxe. Alice Rasmussen har tidligere fået en unik snegl fra Faxe
erklæret for danekræ. Det er en lille venstresnoet snegl af familien
Cirroidea.
![]() |
|
Tre eksemplarer af den
nye art Tatara danica. |
Bemærkelsesværdigt er det desuden, at der blandt de nye arter er en art tilhørende slægten Tatara, der indtil nu kun er kendt fra New Zealands Eocæn og Miocæn. Desuden kan en anden art fra Faxe henføres til slægten Semitriton, der indtil nu kun er kendt fra Australiens og Frankrigs Eocæn. De to Faxearter er således de ældste repræsentanter for disse to slægter.
En mulig forklaring på disse to slægters forekomst i så stor geografisk
afstand kan være en havforbindelse mellem Nordsøbassinet og den
australsk-new zealandske region i eller efter Danientiden. Forbindelsen
mellem Danmark og landet "down under" må altså siges at være af endnu
ældre dato end kronprins Frederiks!
![]() |
|
Semitriton biplicatus (Ravn, 1902), |
|
Hyppighed af de nye arter: |
|
|
Plesiotriton steni |
3 |
|
Unitas anderseni |
11 |
|
Unitas aliceae |
5 |
|
Admetula rosenkrantzi |
2 |
|
Admetula faksensis |
2 |
|
Tatara danica |
26 |
Semitriton biplicatus (Ravn, 1902) er ret almindelig, mens den af den sidste art af Cancellariidae kun kendes et eksemplar. Det er en ubestemt art af slægten Unitas.
Afslutning
Til slut vil jeg gerne fremhæve, at undersøgelser som den netop
afsluttede ikke ville være mulige, hvis ikke amatørsamlere indsamlede
det vigtige materiale og beredvilligt stillede det til rådighed for
palæontologernes undersøgelser. Derfor en stor tak til Alice Rasmussen
og hendes familie!
Også stor tak til Søren Bo Andersen, Århus og Sten Lennart Jakobsen,
København, fordi de stillede deres samlinger fra næsekalken til min
rådighed.
Litteratur
Bandel. K. 1998:
Scissurellidae als Modell für die Variationsbreite einer natürlichen
Einheit der Schlitzbandschnecken (Mollusca, Archaeogastropoda).
Mitteilungen aus dem Geologisch-Paläontologischen Institut der
Universität Hamburg 81, 1-120.
Nielsen, K.B. 1919:
En Hydrocoralfauna fra Faxe.
Meddelelser fra Dansk geologisk Forening 19, 5-63.
Nützel, A. 1997:
Über die Stammgeschichte der Ptenoglossa (Gastropoda). Berliner
Geowissenschaftliche Abhandlungen E 26, 229 pp., 35 plates.
Petit, R.E. & Harasewych, 1990:
Catalogue of the Superfamily Cancellarioidea Forbes & Hanley, 1851 (Gastropoda:Prosobranchia).
The Nautilus, Supplement 1 (Issued with Volume 103): 69 pp.
Ravn, J.P.J. 1902:
Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. I. Lamellibranchiater.
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, 6. Række,
naturvidenskabelig og mathematisk Afdeling XI. 4: 70 pp.
Ravn, J.P.J. 1902:
Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. II Scaphopoder, Gastropoder og
Cephalopoder.
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, 6. Række,
naturvidenskabelig og mathematisk Afdeling XI 4: 5-66 pp., pls. 1-5.
Ravn, J.P.J. 1933:
Études sur les Pélécypodes et Gastropodes du Calcaire de Faxe. Det
Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidenskabelig og
mathematisk Afdeling, 9. Række, V 2. 1-74.
Schilder, F.A. 1928:
Die Cypraeacea des Daniums von Dänemark und Schonen. Danmarks geologiske
Undersøgelse IV. Række 2(3): 27 pp.
Schnetler, K.I., Lozouet, P. & Pacaud, J.- M. 2000:
Revision of the gastropod family Scissurellidae from the Middle Danian (Paleocene)
of Denmark.
Bulletin of the Geological Society of Denmark 48: 79-90. Copenhagen.
Schnetler, K.I. 2001:
The Selandian (Paleocene) mollusc fauna from Copenhagen: the Poul Harder
1920 Collection.
Geology of Denmark Survey Bulletin 37: 85 pp.
Schnetler, K.I., & Petit, R.E. 2006:
Revision of the gastropod family Cancellariidae from the Danian (Early
Paleocene) of Faxe, Denmark.
- Cainozoic Research 4(1-2), pp.97-108.