
Tag på fossiljagt i Faxe Kalkbrud med museets professionelle guide
Turen indledes på Geomuseum Faxe med en
fortælling om livet i det det gamle koralrev, der fandtes lige her
for 63 millioner år siden.
Guiden viser - og fortæller om de fossiler, du kan finde i Faxe
Kalkbrud. Bl.a. kan man se en afstøbning af den krebs, som blev
fundet af Ida på 7 år. Krebsen var ganske særlig, og blev erklæret
Danekræ.
Hammer og mejsel kan lejes på museet, derefter går turen til
kalkbruddet, der ligger meget tæt ved museet. Så går det løs i
koralkalken! Husk - der er altid fund i Faxe Kalkbrud.
Koralrevet var levested for mange dyr: krabber, koraller, snegle,
muslinger og mange flere med sære navne som mosdyr, armfødder og
nautiler.
I dag, så mange år senere, afslører de smukke skaller og aftryk fra
de mange dyr, den fantastiske historie om livet på bunden af havet
for 63 millioner år siden.
Målgruppe: Alle aldersgrupper fra de yngste til de ældste
fascineres af kalkbruddet og gribes af fossiljagten. Turene
målrettes den enkelte klasse.
Varighed: 2 timer
Pris: Pris (for skoler og uddannelsesinstitutioner): 600 kr.
inkl. guide og entré til museet.
Hammer og mejsel kan lejes for 5 kr. pr. sæt.
Husk: Fornuftigt fodtøj. Om sommeren bliver det hurtigt varmt
nede i bruddet, så husk drikkelse. Og husk også noget at bære
fossilerne hjem i !!
Målgruppe: Alle aldersgrupper fra de yngste til de ældste fascineres
af kalkbruddet og gribes af fossiljagten. Turene målrettes den
enkelte klasse.