520 millioner år gamle fossiler og fantastisk flotte
rekonstruktioner.

For omkring 520 millioner år siden i starten af
Kambrium tiden, skete en af de vigtigste begivenheder i livets
historie, nemlig at dyrene begyndte at udvikle hårde skaller og
skeletter, og det blev den spæde begyndelse til alt det liv vi i dag
kender på jorden. Udover de velkendte dyregrupper, fandtes der også
en mængde meget besynderlige dyr som gennem tiderne har voldt
videnskabsmændene store hovedbrud.
Et af de få steder i verden man kan finde disse fossiler er i Sirius
Passet i det allernordligste Grønland. Disse fantastiske fossiler er
nu kommet til live i form af store livagtige modeller i en ny og
spændende udstilling hvor man både kan se de ægte 520 millioner år
gamle fossiler og de fantastisk flotte rekonstruktioner af hvordan
dyrene har set ud, dengang i jordens urtid.
Udstillingen er blevet til med støtte fra Geocenter Danmark og er
venligst udlånt af Statens Naturhistoriske Museum.
Udstillingen kan ses på GeomuseumFaxe fra 1. juni