Faxe Kalkbrud (Faxe Kalk) ejes i dag af en belgisk virksomhed ved
navn Lhoist. Kalkbruddet er aktivt, men alligevel er det offentligt
tilgængeligt for enhver. Dog er det ikke tilladt at køre ned i
bruddet.
Kalkbruddet bruges af museet til fossiljagter - og som
"reality-udstilling". Her kan gæster selv finde fossiler, og se
hvordan kalkbrydningen foregår.
Faxe Kalkbrud
I 2006 overtog Skov & Naturstyrelsen en lille del af bruddets areal,
og her er findes en afmærket sti, som ender ved en fossilmark. Faxe
Kalk fornyer af til fossilmarken med nye kalkblokke.
Det er også tilladt at bevæge sig rundt i bruddet til fods, dog skal
man holde afstand til de store maskiner. Man skal ikke våge at
klatre op af skrænter - og det er forbudt at kaste affald i bruddet.
Det ødelægger maskineriet, og ser kedeligt ud.
I kalkbruddet ses de mest fortryllende blå søer. Vandet er koldt grundvand, som trænger op fra undergrunden. For at mindske bortpumpning, flyttes vandet fra sø til sø. Da algevæksten ikke når at etablere sig, forbliver søerne blå, og med kalken som baggrund forstærkes den blå farve.