I begyndelsen af Den Kolde Krig besluttede den danske stat, hvordan
landet bedst muligt kunne opbygge et forsvar mod Østblokken. I 1952
påbegyndtes anlæggelsen af Stevnsfort i Stevns Klint. Selve udgravningen
blev foretaget af arbejdere fra hele Stevns - og fra det nærved liggende
Boesdal Kalkbrud.
Fortets hovedartilleri, de to dobbelte 150 mm kanontårne, var under 2.
verdenskrig del af Atlantvolden og stod på Fanø mod Grådyb. Kanontårnene
- pjece 1 og pjece 2, blev flyttet af Søværnet og installeret, hvor de
står i dag. Meget af Stevnsforts materiel kom i øvrigt via amerikansk
våbenhjælp.
Under Den Kolde Krig var det Stevnsforts mission at afspærre Østblokkens
adgang til Øresund og i øvrigt at holde øje med alle Østblokkens
bevægelser på Østersøen. Fra 1980´erne blev Stevnsfort varslingsstation
for NATO, og for at løse denne opgave blev et nyt fuldautomatisk
overvågningsrum indrettet i Undergrunden, det såkaldte o-rum. Samtidig
kom Esk. 541 til Stevnsfort med sine HAWK-missiler.
I år 2000 blev kommandoen på Stevnsfort strøget. Herefter blev der lagt
mange gode kræfter i at omdanne fortet til museum. Bl.a. blev der
foretaget foreløbige registreringer af de mange, mange effekter, der
findes i Undergrunden - og der blev søgt og rejst midler. I 2008 åbnede
Koldkrigsmuseum Stevnsfort.