Undervisningstilbud - udskoling

Stevnsfort i 1980’erne frem til Berlinmurens fald

Målgruppe: Udskoling
Fag: Historie, samfundsfag
Varighed: 2 timer
Pris: 900 kr.

 

Hvad var Danmarks og Stevnsforts rolle under Den Kolde Krig frem til Berlinmurens fald?

Med udgangspunkt i en diskussion af krig dengang og nu får eleverne et indblik i Den Kolde Krigs sidste fase. Fokus er rettet mod Berlinmuren som symbol på Den Kolde Krig og oplevelsen af Stevnsfort som et monument over Danmarks aktive rolle i Den Kolde krig, hvilket giver en konkret indgang til forståelse af den komplekse historiske periode.

Målet med undervisningen er at styrke elevernes forståelse for den allestedsnærværende krig med fokus på den voksende frygt og modstand mod atomkrigen i vest og oprør mod undertrykkelsen i øst i 1980’erne.

I forløbet anvendes Cooporative Learning-strukturer og dilemmadiskussioner, der relaterer historien til elevernes samtid og tager udgangspunkt i og udfordrer deres forestillingsverden. Undervisningsforløbet kan anvendes som optakt, led i eller afslutning på udskolingens undervisning i Den Kolde Krig og kanonpunktet Murens fald.