Tilbud til daginstitutioner

Foto: Krible-krable tur

Fossiljagt er altid sjovt, især fordi det næsten altid lykkes alle at finde et fossil. Fossiljagten er forløbets kerneaktivitet. Vi starter altid med en introduktion til klinten - hvorfor vi finder fossiler her og hvordan fossiler egentlig dannes. Fossiljagten kan enten gå til Holtug Kridtbrud eller stranden foran Sigerslev Kridtbrud. Sidstnævnte er kun tilladt sammen med en af Naturcentrets naturvejledere.

Krible – Krable! Se det du ellers ikke kan se! Med udgangspunkt i årstiden tager vi ud og ser på sommerfugle, firben, haletudser og hvad der ellers gemmer sig i naturen ved Stevns Naturcenter. Vi arbejder med at genkende forskellige arter, beskrive dem ligesom en rigtig forsker gør og sammen finde ud af hvad det er.

Find en sten på stranden - hvis stenene kunne tale - hvad ville de så sige? Vi går på opdagelse og finder sten og prøver sammen at løse deres gåde. Nogle af stenene er kommet helt fra Sverige og Norge – hvordan kan det mon lade sig gøre?

Naturen - lige nu! Der er altid noget at se på derude! Vi går en tur og ser, hvad vi kan finde. Turen kan bruges hele året!

Hver tur aftales med og tilpasses den enkelte gruppe ved booking!

 

 

Kontakt:

Foto: Naturvejleder Katrine Bruhn Holck

Katrine Bruhn Holck
Geolog og naturvejleder

Stevns Naturcenter
Mandehoved 10, 4660 Store Heddinge
Tlf: 5650 2806

 

 


Stevns Naturcenters logo