Stevns Klint som geologisk lokalitet
En kandidat til UNESCO Verdensarvliste
Stevns Klint er en ca. 16 km. lang kystklint, der strækker sig mellem Rødvig i syd og Bøgeskov Havn i nord. Klinten rejser sig bræt fra Østersøen, på det højeste sted (ved Stevns Fyr) 41 meter over havets overflade.
Klinten er bygget op af øverst moræneaflejringer fra Istiden,
derunder hårdt Bryozo-kalk fra Danien-tiden med bugtede bånd af gråt
flint. Nederst findes et lag af skrivekridt fra kridttidens hav med
vandrette bånd af sort flint.
Det blødere skrivekridt eroderes hurtigere af havet, og derfor
dannes der flere steder på klinten dramatiske udhæng af bryozokalk,
der til tider styrter ned ved klinteskred. Det mest berømte er det,
der fandt sted d. 16. marts 1928, hvor koret af Højerup gamle kirke
styrtede i havet.
Højerup gamle Kirke
I overgangen mellem kridtlaget og kalklaget finder vi et lag af
ler, der af aflejret efter den katastrofe, der fandt sted for 65
millioner år siden, hvor mere end halvdelen af alle plante- og
dyrearter, herunder dinosaurerne, uddøde.
Lerlaget kaldes for Fiskeler, fordi der er fundet fossiler af
fiskeskæl i det.
Stevns Klint er en international berømt geologisk lokalitet på grund
af denne tydelige og tilgængelige blotlægning af overgangen mellem
kridttiden og tertiærtiden (K-T-grænsen). I den sammenhæng er det
ikke kun selve fiskeleret, der er interessant, men også de sene
kridttidsaflejringer og tiden lige efter med Cerithiumkalk.
Kridt - tertiærgrænsen med fiskeleret ses tydeligt i Stevns Klint mellem Rødvig og Korsnæb
Ingen andre steder i verden er Kridt-tertiærgrænsen så flot
blotlagt og nem at studere. Derfor er Stevns Klint i dag kandidat
til at blive UNESCO verdensarv.
Forskere fra hele verden, der arbejder med kridt-tertiær-grænsen,
rejser til Stevns Klint for at studere overgangen og forsøge at
svare på spørgsmålet om, hvad der forårsagede masseuddøden, en gåde,
der endnu ikke er blevet fuldt løst.
Der er to fremherskende teorier på det punkt. Den ene er, at Jorden
blev ramt af en kæmpe asteroide, der forårsagede store
klimaændringer. Den anden er, at store vulkanudbrud i Indien
ligeledes skabte store klimaændringer. Begge teorier understøttes at
en stor mængde af grundstoffet Iridium i fiskeleret, der findes i
rummet og i Jordens indre men normalt er sjældent ved
jordoverfladen.
Det interessante er, at studier af fossiler i de sene kridtlag
allerede på det tidspunkt viser en tilbagegang i antal af arter,
således en uddøden allerede var på vej før den store katastrofe.
Fiskeleret med skrivekridt under og cerithiumkalk over
Bryozokalken over Kridt-tertiær-grænsen er også af stor geologisk interesse, da det er en perfekt geologisk lokalitet at studere dannelsen af kalkbankerne i datiden hav. Sammen med de kalkaflejringer, der ses i Fakse Kalkbrud, har de givet navn til hele denne geologiske periode: Danientiden (danskertiden).
Stevns Klints råstoffer har været udnyttet af mennesker gennem
flere tusinde år.
I stenalderen var det flinten, senere kridtet og kalken til
bygningsmateriale, jordforbedring m.v. Under Den Kolde Krig blev
Danmarks eneste klippefæstning, Stevnsfort, der i dag huser et
koldkrigsmuseum, udhugget i kalklaget, og i dag findes det aktive
Stevns Kridtbrud, der bl.a. producerer kridt til papirsindustrien.
Kontakt:
 |
Stevns Naturcenter |
Katrine Bruhn Holck
