Geologien på Stevns Klint
Stevns Klint er en ca. 16 km. lang kystklint, der strækker sig mellem Rødvig i syd og Bøgeskov Havn i nord. Klinten rejser sig stejl og hvid fra Østersøen. Det højeste punkt er ved Stevns Fyr, som er 41 meter over havets overflade.
Klinten er dannet op af fem forskellige bjergarter, der hver fortæller en geologisk historie og hver repræsentere et specifikt tidsrum. Det helt særlige ved Stevns Klint er, at man kan se grænsen mellem to forskelligt definerede tidsaldre – nemlig Kridt/Tertiær-grænsen. Denne grænse er helt speciel, fordi den markerer afslutningen for mere end halvdelen af jordens plante- og dyreliv.
Øverst er klinten dækket af moræneaflejringer fra istiden. Men man skal ikke bore dybt for at nå den underliggende hårde hvide bryozokalk fra den ældste del af Tertiær. Det yngre morænelag ligger direkte ovenpå kalk, der er millioner af år gammelt. Det skyldes at de lag, der har ligget ovenpå bryozokalken simpelthen er fjernet. Der mangler altså rent tidsmæssigt 40-50 millioner år.
Højerup gamle Kirke
Bryozokalken består næsten udelukkende af skal og skelletrester fra bryozoer eller mosdyr, som de også kaldes på dansk. Mosdyr levede i store eller små kolonier på havbunden. Kolonierne kunne have mange former – nogle stod oprejste som grene, andre var store og tynde og flød som mos udover havbunden. Der var et rigt liv på havbunden, men bryozoerne var klart i overtalt og det er derfor primært bryozoer, som danner den hårde kalkbjergart fra den ældste del af Tertiærtiden. Den ældste del af Tertiærtiden er opkaldt efter kalklaget i Danmark og kaldes Danien. Danien dækker perioden fra 64-60 millioner år siden.
Bryozokalken gennemskæres regelmæssigt af let buende lag af gråt flint. Flinten er dannet millioner af år efter bryozokalken og fortæller en ganske anden historie.
Kridt - tertiærgrænsen med fiskeleret ses tydeligt i Stevns Klint mellem Rødvig og Korsnæb
Nederst i klinten ses det ældste lag, nemlig skrivekridt fra Kridttiden. Skrivekridtet er meget blødere end bryozokalken og smitter af, når man rører ved den. Skrivekridtet er også dannet af skalrester, men ikke fra bundlevende kolonidyr som bryozokalken. I stedet er det mikroskopiske rester af skaller fra alger der levede i de øverste vandmasser, der med tiden er drysset ned og har lagt sig på havbunden. Skrivekridtet repræsenterer en periode på mange millioner år – 100-65 millioner år og perioden kaldes Kridt.
Det blødere skrivekridt eroderes hurtigere af havet end den hårde bryozokalk. Derfor dannes der flere steder på klinten dramatiske udhæng af bryozokalk, der til tider styrter ned ved klinteskred. Det mest berømte skred fandt sted d. 16. marts 1928, hvor koret af Højerup Gl Kirke, sammen med store dele af den gamle kirkegård, styrtede i havet.
Fiskeleret med skrivekridt under og cerithiumkalk over
I overgangen mellem kridtlaget og kalklaget er et mørkt lag. Det er Fiskeleret. Fiskeleret er aflejret efter en global katastrofe, der fandt sted for ca. 65 millioner år siden. En meteor så stor som Mt. Everest ramte jorden. Katastrofen endte ud i at mere end halvdelen af alle plante- og dyrearter, herunder dinosaurerne, uddøde. Lerlaget kaldes for Fiskeler, fordi der er fundet fossiler af fiskeskæl i det.
Stevns Klint er en internationalt berømt geologisk lokalitet på grund af denne tydelige og tilgængelige blotlægning af overgangen mellem kridttiden og tertiærtiden (K/T-grænsen). I den sammenhæng er det ikke kun selve fiskeleret, der er interessant, men også de lag der er dannet lige før og lige efter katastrofen indtraf.
Kontakt:
 |
Stevns Naturcenter |
Katrine Bruhn Holck
