Oversigtskort

Adresse:
Lille Heddinge Rytterskole
Ryttervej 2, Lille Heddinge
4673 Rødvig Stevns

Kontakt:
Østsjællands Museum
Telefon: 5650 2806
Telefontid ma-fre kl. 9-15
Send e-mail

Åbningstider:
Rytterskolen har åbent efter aftale.

Offentlige åbninger nogle gange om året i skolernes ferier.

Mere besøgsinformation  

 


Lille Heddinge Rytterskole

Skolestuen er genindrettet med skolepulte, kateder og anskuelsestavler.

Historisk undervisning for grupper og skoleelever efter aftale.

En Rytterskole på Stevns

Rytterskolen ligger i landsbyen Lille Heddinge, lige overfor kirken. Skolen fungerede fra 1720´erne og frem til 1892. Skolen er genindrettet med pulte, kateder og undervisnings-materialer som anskuelsestavler, pen og blæk - og kæft, trit og retning!
I den tidligere lærerbolig er der indrettet skolemuseum med en samling af bøger og håndgerningsprøver.

Hvorfor hedder det en rytterskole?
Lille Heddinge Rytterskole blev bygget i 1720'erne af Frederik den Fjerde. I alt opførte han 240 rytterskoler fordelt over hele landet.
Skolerne fik deres navn, fordi de blev bygget i de såkaldte Rytterdistrikter. Rytterdistrikterne var områder, hvor bønderne var forpligtede til at sørge for kost og logi til det kongelige rytteri. Det vil sige, at bønderne måtte stille husrum, mad, brænde og græsning til rådighed for rytteriet.

Rytterskolerne blev bygget - dels som kompensation for bøndernes udgifter til rytterne - og dels for at sikre distriktets børn den mest grundlæggende lærdom.