Historien om Lille Heddinge Rytterskole
Lille Heddinge Rytterskole blev købt i 1976 af Stevns kommune. Siden da, har det lokale museum anvendt bygningen til både udstilling og formidling.
Lille Heddinge Rytterskole blev bygget i 1720'erne af Frederik den
Fjerde. I alt opførte han 240 rytterskoler fordelt over hele landet.
Skolerne fik deres navn, fordi de blev bygget i de såkaldte
Rytterdistrikter.
Rytterdistrikterne var områder, hvor bønderne var forpligtede til
at sørge for underhold - det vil sige husrum og forplejning - til
det kongelige rytteri. På den tid varede værnepligten i mange år, og
set fra kongens standpunkt, var det en fordel, at bønderne sørgede
for underhold til rytterne. Der var seks rytterdistrikter på
Sjælland, et på Lolland, et på Falster, et på Fyn og tre i Jylland.
Rytterskolerne blev opført for at sikre, at børnene fik den mest
grundlæggende lærdom. I Rytterskolerne blev der først og fremmest
undervist i kristendom, men også læsning, skrivning og regning
skulle indlæres.
Frederik den Fjerde var ivrig pietist og oplysningsvenlig, men bag
den kristne fromhed og kærlighed til almuen lå også en god portion
realisme: Ryttergodserne skulle sikre rekrutteringen af soldater,
som kunne læse mådeligt og tælle til tyve.
Frederik den Fjerde ville givetvis heller ikke stå tilbage for sine
søskende, prinsesse Sofie Hedevig og prins Carl, der allerede var i
gang med at opføre skoler på deres godser.
Hvordan fungerede Rytterskolen?
Man kan vist konstatere, at forholdene på skolen næppe stod mål med
bygningens ydre rammer.
Inventaret var meget beskedent: To lange borde og fire bænke uden
ryg. Både borde og bænke var fastgjort på pæle, der var nedrammet i
lergulvet.
Undervisningsmaterialet bestod af nogle ABC'er, katekismer, en bibel
og nogle salmebøger. Hovedvægten blev lagt på
kristendomsundervisning. Helst skulle man kunne Luthers Lille
Katekismus udenad.
Midt i 1700-tallet blev konfirmationen indført og kendskabet til
katekismen blev vigtig. Hvis man ikke kunne sin lille katekismus, så
kunne man ikke blive konfirmeret. Og var man ikke konfirmeret, så
kunne man ikke blive gift. Og hvis man ikke var gift, ja, så kunne
man i reglen ikke fæste en gård! Der var desuden skolepligt, og
forsømmelser kunne medføre forskellige former for straf.
Læreren skulle være en ugift mand. Han skulle kunne sin katekismus,
læse, regne og skrive. Lærerlønnen var ringe, kravene til læreren
små, og der var ikke knyttet megen anseelse til embedet. Mange
forskellige skæbner søgte job som skolelærer: Mislykkede studenter,
fattige degne, invalide underofficerer, skrivere og håndværkere.
Præsten skulle eksaminere ansøgeren. Hvis han blev antaget, skulle
han underskrive en instruks, men kaldsbrev fik han ikke.
Mange lærere fik deres afsked efter kort tid på grund af dårlig
embedsførelse eller forargeligt levned. Dette gjaldt for
rytterskoler over hele landet.
Skolernes indretning
Rytterskolerne blev alle opført efter samme plan, 21 alen lange, 12
alen brede og 4½ alen fra gulv til bjælkeloft (1 alen er 63 cm.).
Bygningerne var (modsat de lerklinede bøndergårde og huse)
grundmurede af brændte teglsten.
De stevnske rytterskoler blev dog bygget af limsten fra Stevns
Klint. Det høje tag blev dækket med røde tegl, som mange steder blev
udskiftet med stråtag. For strå eller tagrør kunne bedre modstå
elevernes stenkast! Over den rundbuede indgangsdør, blev der
indmuret en sandstenstavle med en særlig inskription.
Indvendig var væggene pudsede og hvidtede. Foruden forstue og
skolestue var der stue, sovekammer, køkken og spisekammer til
læreren.
I køkkenet var der åben skorsten med ovn og ildsted. Herfra blev der
fyret i bilæggerovnen, der skulle opvarme hele bygningen. Ved siden
af skolestuen var der en stald til lærerens dyrehold.
I 1792 blev der udarbejdet en ombygningsplan for rytterskolerne. De
vigtigste forandringer var, at stalden blev flyttet ud i et udhus og
at skolestuen derved blev udvidet. Lærerens stue blev også lidt
større, og der blev indrettet et pigekammer. I udhuset blev der
plads til et tosædet "Locum".
Rytterskolernes sandstenstavle
Alle Rytterskolerne blev mærket med en sandstenstavle med Frederik
den Fjerdes monogram og følgende inskription:
Hanc Scolam, Hujusq ad instar Ducentas Quadraginta in Circulis ad
perpetuo alendas duodecem Cohortes Equestris, a institutis, fundavi.
Udlagt:
Denne skole og 240 andre som denne, har VI FREDERIK DEN FJERDE
(monogrammet), af Guds nåde konge af Danmark og Norge, de Venders og
Gothers etc. i året 1721 ladet opføre i de distrikter, som af OS er
oprettet til stadig at underholde 12 ryttereskadroner.
Så følger på tavlen verset:
Halvtredsindstyve Aar, GUD har du mig opholdet.
At Sygdom Kriig og Pest mig intet ondt har voldet.
Thi Yder jeg min Tack, og breder ud DIT Navn.
Og bygger Skoler op, de fattige til Gavn.
GUD lad i dette Værek DIN Nådes fylde kende!
Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens ende!
Lad altid på min Stool, een findes af min Ætt
Som mener DIG MIN GUD! og DISSE SKOLER Rætt.
Bygningens historie
Rytterskolerne var solidt og anseligt byggede, de var smukke og kom
til at danne forbillede for de næste 100 års skolebyggeri. Mange af
skolerne står endnu, men alle er bygget om både indvendigt og
udvendigt.
Lille Heddinge Rytterskole er formodentlig den bedst bevarede
rytterskole. En lærer har dog i nyere tid tilføjet et par fag til
lejligheden mod vest.
Bygningen fungerede som skole i 170 år, indtil en ny skole blev
opført på Skørpingevej i 1892. I de efterfølgende år, frem til ca.
1940, blev skolen brugt som forsamlingshus. Her drak man
begravelseskaffe - ofte i flere hold, gik til bestyrelsesmøder og
dividendeudbetalinger. Her blev også afholdt auktioner og valg.
Til sidst blev bygningen anvendt som oplagsrum for smedens gamle
maskiner og reservedele!
Det, de gamle folk i Lille Heddinge bedst husker om skolen, er dog,
at her somme tider blev afholdt fest for ungdommen. Så blev der
drysset sand på gulvet, og dansen gik til violin- eller
harmonikamusik.
Som tiden gik, blev bygningen meget forfalden. Stevns Kommune, der
havde købt skolen, vedtog derfor at restaurere bygningen i
1970´erne.
Genindvielsen fandt sted den 28. maj 1977, og brugen af den
istandsatte bygning blev overdraget til Stevns Museum, nu
Østsjællands Museum.