Forside |  Kontakt |  Sitemap |  Søg |    

• Artikler

• Stevns Fyr

• Skrivekridt fra Stevns

• Vask og renlighed

• Kridt- og kalkstenshuse

• Forskning

•  

Skrivekridt fra Stevns
af kulturhistoriker Gitte Werner

Hviiiiiin, skratzz! Hvem har ikke siddet halvsløv i klasseværelset og lyttet til læreren, der fortalte mens han griflede løs på tavlen med kridtet, for på et tidspunkt at blive revet ud af den døsige tilstand ved den nervepirrende lyd af skrattende kridt oppe fra tavlen?

Og hvem tænkte egentlig over, hvor det kridt kom fra - altså før det ankom i en pakke til lærerværelset, hvor læreren hentede det? Måske har nogle enkelte lærere tænkt over det - om ikke andet, så i hvert fald når små urenheder i tavlekridtet fik det til at knække, frembragte irriterende lyde eller bare ikke kunne skrive.

Netop den lille irritation, der kan opstå i skolelærerens hverdag, når kridtet ikke fungerer gjorde, at en skolelærer ved Silkeborg Kommunale Mellemskole blev opmærksom på den gode og rene kvalitet som kridtet på Stevns har. Opdagelsen gjorde skolelærer Anders Kirkeskov en dag i 1880'erne, da han var på besøg hos fætteren Hans N. Hansen på Stevns.

Opdagelsen af det gode kridt
Hans Hansen drev landbrug på en ejendom på 10 tdr. land, 300 m. fra Stevns Klint. Ganske som mange stevnsboere langs klinten har gjort det gennem århundrede før ham, gik han ud til klinten, når dagens arbejde var udført, og skar byggesten ud af kridtstenen for at tjene en ekstra skilling til dagen og vejen. Kridtstenen blev skåret ud i den øverste del af klinten. Under sit arbejde på klinten blev Hans Hansen fascineret af det fine hvide skrivekridt, der sidder nederst i klinten, og han tog nogle stykker med hjem og tørrede dem i solen. Det viste sig at være rigtig god skrivekridt, og det var også hvad Anders Kirkeskov bemærkede.

Hans Hansens søn erindrer, at Kirkeskov, der som nævnt var skolelærer på Silkeborg Kommuneskole, sagde at han godt kunne tænke sig at tage noget med hjem, for det, de brugte, var udenlandsk, og det skrev dårligt på tavlen. "Kan du ikke sende nogle klodser over til mig i Silkeborg?". (s. 126. Årbog for Historisk Samfund, Præstø Amt, 1985).
Derfor blev der i 1888 sendt en sæk med kridtklodser til Silkeborg Kommuneskole.

Begyndelsen på produktionen
Det blev afsættet til en decideret skolekridtproduktion på Stevns! Året efter kom Kirkeskov nemlig tilbage og bad om mere kridt, og nu ville han gerne have det skåret ud i grifler - nogle aflange blyantslignende stykker - og sendt i kasser! I 1900-tallet blev Anders Kirkeskov skoleinspektør i Silkeborg og det betød, at flere hørte om det fremragende skrivekridt fra Stevns. Oven i købet arrangerede Kirkeskov, at der blev annonceret i lærernes blad "Folkeskolen" - og så tog handlen fart!

Anbefalinger af Kridtforretningen ”Stevns Klint”.
St. Heddinge Lokalhistorisk Arkiv

Fremstillingen af skrivekridtet
Kridtblokkene blev hentet neden for klinten. Sønnen Hans Peter Hansen beretter:

Vi vandt det [kridtet] op med hestekraft. En wire blev gjort fast om en stor kridtblok nede ved stranden. Et langt reb blev ført gennem en talje, der var gjort fast ved klinteranden. Hesten blev spændt for rebet og trak væk fra klinten, indtil blokken var hejst op. (S. 128. Årbog for Historisk Samfund, Præstø Amt 1985.)

Kridtblokkene blev lagt til tørre under et halvtag, hvor det blev gennemblæst. Når kridtblokkene var tørre savede man møjsommeligt kridtstykker ud af de tørrede blokke med store og små tømrer- og snedkersave. Derefter blev kridtstykkerne afpudset med en kniv for til sidst, at blive pakket i kasser.

Kridtforretningen ”Stevns Klint”, Tommestrupvej 37. Kridtblokke er lagt til tørring under halvtaget. Kvinden er ukendt.
Foto St. Heddinge Lokalhistoriske Arkiv.

Med tiden forfinede man skrivekridtet. Kridtstykkerne blev spidset med et blyantspidserapparat, der blev drejet rundt med håndkraft og stykkerne blev derefter dyppet i rød, tynd maling i den øverste ende, for at forhindre at lærerne fik snuskede fingre, når de skrev på tavlen. I udstillingen på Østsjællands Museum kan man se en kasse der indeholder nogle stykker skolekridt med rød maling.

Kridtforretningen "Stevns Klint"
I begyndelsen foregik fremstillingen af skolekridtet i et lille rum ved siden af kostalden og hele familien hjalp til. Salget af skolekridt gik rigtig godt. Det blev nødvendigt med mere plads til skrivekridtsfabrikationen, så i 1920 blev der bygget et værksted med skorsten og en kakkelovn, så man kunne holde varmen i de kolde vintre, for selvom der var travlt, så var det et stillestående arbejde.

Der blev også købt maskiner til det nye værksted, så man nemmere og hurtigere kunne fremstille flere skrivekridt. En båndsav og en rundsav samt en afpudsningsanordning blev opsat og der blev købt grantræ i skoven, som blev skåret til kassetræ på det lokal savværk i Holtug. Med tiden gik man over til at købe skrivekridtet i Sigerslev Kalkbrud på Eskesti, om end det ikke lige var så ren kvalitet

Værkstedsbygningen fra 1920 på Tommestrupvej 37 anno 2006.
Her havde Kridtforretningen til huse.
Foto Gitte Werner.

Succes
Og hvilken succes den lille forretning i Tommestrup præsterede! Ved et kig i regnskabsbøgerne kan man se, hvordan salget steg fra begyndelsen af 1920'erne og toppede i begyndelsen af 1930'erne.

Årstal	Antal kasser solgte		Årstal	Antal kasser solgte
1922	31		1934	121
1923	128		1935	119
1924	132		1936	109
1925	131		1937	98
1926	130		1938	100
1927	136		1939	92
1928	151		1940	78
1929	166		1941	45
1930	159		1942	79
1931	195		1943	71
1932	177		1944	81
1933	157		1945	81

Tabellerne viser hvor mange kasser skrivekridt, der blev solgt i årerne fra 1922 til 1945. En pudsighed er det, at regnskabsbogen i 1949 (årerne fra 1946-1959 er ikke medtaget i tabellerne), delvist er ført med kuglepen.
Kuglepennen var på det tidspunkt et moderne og sjældent skriveredskab, der netop lige var blevet opfundet i forbindelse med anden verdenskrig.

Regnskabsbogen kan ses i udstillingen på Østsjællands Museum sammen med skrivekridt fra forretningen.

En stor del af årsagen til succesen er sikkert også, at den lille virksomhed på Stevns forstod værdien af markedsføring på et tidligt tidspunkt. Vareprøver blev sendt til både skolecentraler og skoler vedlagt breve med stempler og logo, der signalerede historisk tyngde og erfaring på området.

 

Reklamebreve der blev sendt ud sammen med vareprøver.
St. Heddinge Lokalhistoriske Arkiv.

 

En ordre på skrivekridt.
St. Heddinge Lokalhistoriske Arkiv.

 

Eventyret slutter
I 1942 dør grundlæggeren Hans N. Hansen og kridtforretningen bliver videreført af sønnen H. P. Hansen og nogle brødre. Den industrielle udvikling indhentede dog også den lille kridtvirksomhed i Tommestrup i og med, at det blev nemmere og hurtigere at støbe skrivekridt end at skære det ud af kridtblokke. For familien Hansen, der havde landbrug som hovederhverv og kridtforretning som bierhverv, kunne det ikke længere betale sig at fremstille skrivekridt.
Skolekridteventyret i Tommestrup slutter omkring 1959.

Den sidste danske skrivekridtfabrik
Set i lyset af udviklingen for Kridtforretningen på Stevns skulle man tro, at det ingenlunde kan betale sig at fremstille skrivekridt under små forhold den dag i dag, men faktisk ligger der en skrivekridtfabrik i Tybjerglille, ikke så langt fra Stevns. Det er Dansk Skrivekridtfabrik. Og pudsigt er det, at fabrikken formodentlig er grundlagt i midten af 1960erne, kort efter at Kridtforretningen på Stevns lukkede. Der er formodentlig ingen sammenhæng, da fremstillingsmåderne er forskellige. Det er dog ikke undersøgt nærmere på nuværende tidspunkt.

Dansk Skrivekridtfabrik, der kom til Tybjerglille i 1999 fra Frederiksberg, ejes af Inge Lykkemark Jensen og Ole Riis Jensen. De købte fabrikken i 1999 af fru Jensen, enke efter Knud Jensen. Knud Jensen overtog fabrikken i 1966 ved en tilfældighed. Han havde repareret nogle maskiner i fabrikken og da den daværende ejer ikke kunne betale regningen overdrog han fabrikken til Knud Jensen. Dengang lå fabrikken på Christianshavn.

Dansk Skrivekridtfabrik fremstiller skrivekridt på den "moderne" måde, nemlig ved støbning af skrivekridt.
 

Ole R. Jensen støber skrivekridt. Juni 2006.
Foto Gitte Werner

Produktionen foregår under ganske enkle forhold, ganske som for 100 år siden i Tommestrup. Skrivekridtet fremstilles i meget korte træk ved at vand, gips og knust kridt blandes og hældes i støbeforme. Derefter sættes formene til tørre, så vandet fordamper og skrivekridtene kan pakkes til afsendelse

Grethe Jensen, enke efter tidligere ejer Knud Jensen, ved tørreovnen,
der oprindeligt var en gulvmoppetørremaskine.
Juni 2006. Foto Gitte Werner

Fabrikken er i lokaler ved den private bolig og består i sin enkelhed af støbeformene, en tørreovn - der oprindeligt var en gulvmoppetørremaskine - og et pakkebord. Også for Inge og Ole Jensen er fremstillingen af skrivekridt et bierhverv, som de nærmest betragter som en hobby.

Ole R. Jensen i pakkeriet. Juni 2006.
Foto Gitte Werner.

Fremtiden
Dansk Skrivekridt Fabrik fremstiller skrivekridt, formkridt og afmærkningskridt, men er ikke den største leverandør til skolernes tavler, som Kridtforretningen på Stevns i sin tid var det.

Spørgsmålet er også, hvor længe det varer før skolelærerne slipper for nussede fingre og skoleeleverne for skrattende kridt, for det sidste nye skriveredskab til skoletavlerne er pegefingeren kombineret med et computerprogram. Det kaldes for interaktive whiteboards og inddrager desuden billeder, lyd og internettet. Det har nok en helt anden virkning på en døsende elev end et godt gammeldaws skrattende skolekridt fra Stevns.
 

 ©  •   Opdateret: 5. februar 2010  •   Redaktion: Østsjællands Museum i samarbejde med Åbne Samlinger  •   Få tekst læst op med adgangforalle.dk