Stevns Fyr side 1 | side 2

Fyrene på Stevns

Stevns gamle fyr er opført i 1816-18 med P. de Løwenørn som arkitekt. Fyret er bygget op som en lille halvrund bygning på gavlen af fyrmesterboligen. Stevns Klints højde betyder, at fyret kunne ses over store afstande. 

Foto: Stevns Fyr

Foto: Kulturarvsstyrelsen

Bygningen blev udstyret med et roterende spejlfyr, som på det tidspunkt var den mest avancerede lampeteknik i Europa. Det første blev opstillet på Christiansø i i 1805, det næste på Stevns. I alt blev der i Danmark indrettet otte roterende spejlfyr. Den ny teknologi blev kun anvendt på de fyr, der lå ved de vigtigste og mest besejlede farvande. Da Bågø ved Lillebælt fik fyr i 1816, blev det bygget som åbent blusfyr.

Fyrmesterboligen blev udvidet i løbet af 1800-tallet. Fyret blev taget ud af brug, da det nye fyr blev bygget i 1878. Fyret er fredet.



Stevns fyr
Stevns fyr blev opført som afløser for det gamle fyr i 1878. Det runde fyrtårn er opført i kridtsten fra Stevns Klint. Tårnet blev udstyret med et roterende linsefyr, drevet af et urværk med lodder. Som i alle andre fyr blev urværket i løbet af 1900-tallet erstattet af en elmotor, men urværket findes dog stadig i tårnet og anvendes som reserve. Stevns Fyr er stadig i funktion. Fyret blev fredet i 2002.

Foto: Stevns FyrFoto: Stevns Fyr Foto: Stevns Fyr

Foto: Kulturarvsstyrelsen


Stevns Fyr og militæret

Øresund har dannet rammen om drabelige søslag og kysten langs Stevns Klint har måttet lægge jord til befæstningsanlæg. Det ældst kendte befæstningsanlæg er en kanonsti med kanonbatterier og skanser langs kysten ved Holtug og Storedal. Skansen var stadig i brug under englænderkrigene 1801-14.

I 1901 blev der blev der etableret en raketredningsstation med fast kystvagt ved Stevns Fyr og i 1928 fik fyret en radiopejlingsstation. I 1944 etablerede den tyske besættelsesmagt en station til flyledelse og pejling af de allierede flys radiosignaler.

Under den kolde krig kom indsejlingen til Østersøen, og dermed Stevns, til at spille en central rolle i forsvaret mod den sovjetiske magtopbygning. I 1953 blev Stevnsfortet opført ved Rødvig. I 1962 blev Flyvestation Sigerslev Eskadrille 533 med NIKE-raketter etableret ved Flagbanken nær Mandehoved, og i 1965 opstillede Flyvevåbnet amerikanske HAWK-raketter med radaranlæg ved Stevns Fyr (Eskadrille 543). 

Foto: Stevns Fyr

Foto: Kulturarvsstyrelsen


Stevns Fyr i dag

Den kolde krigs afslutning betød, at de militære anlæg på Stevns mistede deres strategiske betydning op gennem 1990'erne. I 2000 lukkede Stevnsfort og i 2002 Eskadrille 543.

Nedlæggelsen af de militære anlæg på Stevns har betydet, at store områder langs Stevns Klint igen er blevet åbne for offentligheden. Området ved Stevns Fyr er dog stadig lukket, fordi Søværnet fortsat har en udkigsstation på stedet. Dette står dog foran ændring nu. Farvandsdirektoratet, som ejer de to fyr, ønsker at afhænde området, men vil dog fortsat bruge fyrtårnet.



Offentlig adgang til Stevns Fyr


I november 2003 blev alle lodsejere ved Stevns Klint sammen med Stevns Kommune enige om at etablere en trampesti langs Klinten fra Bøgeskoven til Rødvig.
Klintestien har flere pause- og oplevelsessteder, der sætter forskellige vinkler på Stevns Klints enestående geologi og spændende kulturhistorie: Holtug Kridtbrud, Mandehoved med Flagbanken, Højeruplund med Højerup gamle Kirke og Boesdal Kridtbrud.

I denne perlerække vil Stevns Fyr kunne bidrage med endnu en fortælling og en fantastisk udsigt. I 2009 overtog Skov & Naturstyrelsen Stevns Fyr. Stevns Kommune lejer fyr og fyrmesterbolig, og arbejder sammen med flere parter på at åbne fyret for offentligheden. Der søges midler til udstilling om fyrets historie og naturen omkring klinten.

Det er vigtigt, at der er lokal opbakning omkring muligheden for at sikre offentlig adgang til Stevns Fyr. Stevns Fyrforening er etableret.
Hvis du gerne vil deltage i det videre arbejde for adgang til Stevns Fyr for offentligheden, så klik dig ind på www.stevnsfyr.dk og meld dig til.

 

Kulturarvsstyrelsen foretog i 2001 en temagennemgang af danske fyranlæg 1750-1950. På det tidspunkt var der i alt 13 fredede fyr i Danmark, herunder Stevns gamle Fyr. På baggrund af gennemgangen foreslog Kulturarvsstyrelsen yderligere otte fyr fredet, herunder Stevns Fyr. Temagennemgangen kan ses her

 

Retur side 1