Geologivognen

Vi har fyldt en trailer, så den er blevet til et mobilt laboratorium og værkstøjskasse for folkeskoler og andre formidlere. 
I vognen findes jordbor, luppe, sikkerhedsbriller, hamre, mejsler, korkpropper, sigter, høfde-samlesæt, nivelleringsapparater, skruer, søm, tandbørster og meget, meget mere. En masse udstyr som eleverne og deres lærere kan bruge, når de skal på opdagelse i landskabet. 
Og så rummer vognen over 30 forsøgskasser udviklet specielt til vores område. Temaerne er altid relateret til det lokale landskab og de lokale sten.

Foto: Fra geologivognen

Geolog Maja Hawthorn fra Østsjællands Museum 
fremviser stolt en af de mange geologiske aktiviteter fra museets nye geologi-vogn, - klar til at komme ud på egnens skoler.