Skær selv skolekridt

Skrivekridt blev dannet i havet af mikroorganismer for omtrent 70 millioner år siden, i den periode der kaldes kridttiden. I kridtet kan man finde spændende fossiler, men man kan også bruge kridtet til mange ting - fx til at skrive på tavlen med.
På Stevns fandt en skrivekridtsproduktion sted fra slutningen af 1800-tallet og frem til midten af 1900-tallet. Kridtet blev hentet ved klinten, tørret, og derefter skåret i stænger - og solgt til skoler landet over.
Tilbuddet er målrettet indskolingen, inkluderer et besøg ved Stevns Klint.
Kridtet skæres i håndterlige skærekasser - og alle elever får et stykke skrivekridt med sig hjem.

Foto: Kridtskæring
Alle kan skære i kridt!  

Få praktisk erfaring med kridtet - og fortællinger om både geologi og kulturhistorie.