Stevns Klints geologi
Stevns Klint er et enestående stykke natur - en gammel havbund. Klinten består af kridt og kalk, der blev dannet af små organismer, der levede og døde i havet.
Klintens nederste del består af kridt, mens dens øverste del består af kalk. Ved Højerup ligger skellet omtrent midt i klinten, lige under udhænget. Skellet, der i fagsprog kaldes kridt/tertiær-grænsen, består af det verdensberømte Fiskeler.
For 65 millioner år siden, da Fiskeleret blev aflejret, var Jorden hærget af naturkatastrofer og halvdelen af alle arter uddøde - heriblandt dinosaurerne. Fiskeler hedder sådan, fordi det indeholder rester af fisk. Det interessante ved Fiskeleret er dog manglen på kridt og kalk, og så det faktum, at det indeholder forhøjede mængder af grundstoffet iridium.
Fossilerne i Stevns Klint fortæller også om den store massedød. Nogle af de arter, der findes i klintens nederste kridtlag, dukker nemlig ikke op i klintens øverste kalklag - det gælder for eksempel belemnitter og ammonitter.
I udstillingen findes en pædagogisk model af Stevns Klint. Desuden kan man betragter forstørrelser af de organismer, der dannede klinten, de såkaldte coccolither og bryozoer. Og så kan man se fossiler.
Fossiler fra Stevns Klint.
Både belemnit og ammonit uddøde for 65 millioner år siden.
Det største fossil er en kiselsvamp, der både ses før og efter den store
massedød.