|
|
|
|||||||||||
|
Kingsley
|
|||||||||||
![]() |
Det var den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsleys motto, når hun befandt sig dybt inde i Afrikas jungle blandt kannibaler i slutningen af 1800-tallet.
Mary i tidstypisk kvindetøj, som hun også rejste |
Blandt vilde kannibaler
Mary chokerede alle i England, da hun fortalte, at hun ville til Vestafrika for at rejse dybt ind i den afrikanske jungle. Alle i hendes omgangskreds advarede hende flere gange mod at gøre det: "Afrika er usundt, der er en mængde sygdomme, som man dør af". Hun fik også at vide, at der kun blev solgt enkeltbilletter til Afrika, fordi der aldrig var nogle, der fik brug for returbilletten. Den generelle holdning i England var, at Afrika ikke var et sted for en ung dame. Men hun var ikke til at rokke, hun ville af sted til Afrika.
Ung pige i Victoria-tiden
Det lå overhovedet ikke i Marys opdragelse, at hun skulle blive opdagelsesrejsende. Hun blev født i 1862 i London. Det var i den periode, som kaldes Victoria-tiden. Perioden er opkaldt efter Victoria, som var dronning over England fra 1837-1901. Hun var kendt for at være en meget moralsk dame; på den tid skulle kvinder opdrages til at være dydige husmødre og ikke rejse, ikke uddanne sig eller læse tykke videnskabelige bøger, som var Marys store interesse.
Marys far var ellers en af tidens store rejsende. Så langt Mary kunne huske tilbage, var faderen altid ude på vilde eventyr over alt i verden. Med mellemrum kom han hjem til Mary, hendes bror og mor, solbrændt og fuld af spændende historier fra Australien, Afrika og Amerika. Han var læge og forsørgede familien ved at rejse ud og beskrive verden. Hjemme læste Mary alle hans spændende breve og notater. Senere blev hun hans assistent og renskrev bl.a. hans noter.
Marys liv var ellers ikke særlig spændende. Hun var, som den eneste datter i
familien, den, der lavede maden og stod for husholdningen. Marys mor var nemlig altid syg og kunne derfor ikke udføre husarbejdet. Broderen hjalp ikke til, for på den tid var det utænkeligt, at drenge udførte husarbejde.
Sådan gik årene med at passe moderen, hjemmet og arbejde for faderen.
Da Mary var 29 år skete der imidlertid noget, der forandrede Marys liv: først døde faderen, kort tid efter
moderen og broderen valgte at rejse alene til Østen. Hun stod nu alene og viste ikke, hvad hun skulle gøre ved sit liv. Hun beskriver selv situationen sådan efter forældrenes død:
"Og nu, hvor slaget var tabt, da der ikke var mere man ventede jeg skulle gøre derhjemme, fandt jeg i mit liv med bøgerne noget at udrette, min fader havde taget sig af - det hvortil jeg havde lært tysk, så jeg kunne hjælpe ham med det. Det var studiet af gamle religioner og love, og for dets skyld måtte jeg til Vestafrika."
Hun ville ud og udforske Vestafrika.