Forstmanden

Cdf _skov

 

En skovejer nyder det privilegium at bestemme tidspunkt for og omfang af hugsten på sin ejendom, og han mærker personligt de træer, der skal fældes. C.D.F. Reventlow foretog udvisning af hugmodne træer med denne elegante skovøkse. Et felt af barken blev hugget af, og med hammeren i den modsatte side satte han sit mærke G R (Grev Reventlow) i træets ved. De indridsede mål på skæftet, en alen, fire kvarter og seks tommer, gjorde det samtidig muligt at anvende redskabet som målestok.

 

C.D.F. Reventlow var imidlertid ikke blot en dygtig forstmand i praksis - han var tillige teoretisk funderet og ejede en omfattende international bogsamling, om skovvæsen, som nu befinder sig i museet. Hans interesse og viden spændte så vidt, at han fremlagde sine forskningsresultater i Videnskabernes Selskab, der offentliggjorde dem på tryk.

 

Reventlows egentlige forstplan "Forslag til et forbedret Skovbrug" blev dog - formodentlig at økonomiske årsager - først udgivet i 1879 mange år efter hans død. Den er til gengæld siden hen trykt på både tysk og engelsk. Afhandlingen blev en forstvidenskabelig klassiker og hans lære om gennemhugst et udbredt princip inden for europæisk skovdrift med gyldighed den dag i dag.

 

C.D.F. Reventlow var den første dansker, der skrev videnskabeligt om skovbrug.

 

Cdf _skov _2

Skovstok.
Ask, stål og messing.
I hammerhovedet stemplet "G R", på skaftet alen- og tommemål.
Længde 102 cm.
Inventar-nr. 57