De storslåede vidder

Vidder _skelstofte2

Udsigt over markerne ved Skelstofte

 

Bølgende kornmarker og store vidder, som omkranser hovedbygningen, er manges billede af en herregård. De store sammenhængende herregårdsmarker blev på 1800-tallets herregårde vidnesbyrd om gårdens rigdom og om det herskabelige liv, der udfoldede sig i hovedbygningernes stuer.

 

Den fremtrædende herskabeliggørelse, som opstod i 1700-tallet, bevirkede en fysisk adskillelse af herskabets liv fra herregårdens drift. Avlsgårdens lugt og støjgener blev adskilt fra hovedbygningen, og i stedet øgedes fokus på herskabelige vidder. som det eksempelvis ses på Engestofte, hvor hovedbygningen nybyggedes på afstand af avlsgården i 1805-07.

 

Enevældens omfattende embedssystem i 1700-tallet bevirkede, at mange godsejere i større grad fungerede som embedsmænd i hovedstaden end som jordejere på landet. Det betød, at de fleste større godsejere som regel kun opholdt sig i meget kortere perioder på herregårdene. Herregårdenes hovedbygning var således ikke en helårsbolig, men i højere grad en lystbolig - eller med datidens udtryk "un maison de plaisir". Vidderne blev derigennem en del af den lystbetonende iscenesættelse, der vægtede skønne udsigter over sammenhængende strøg højt.

 

For at markere markskel og holde kvæg og får inde på marken og vildtet udenfor indhegnede man på bøndergårdene de enkelte marker. Mange større herregårde, som eksempelvis Knuthenborg, satte kun hegn i yderskellene om deres jorder, hvorved herregårdsmarkernes storslåede vidder blev endnu tydeligere i sammenligning med de omkringliggende bøndergårdes langt mindre marker. Viddernes landskabelige værdi blev dermed også et vidnesbyrd om gårdenes økonomiske status.

10 temaer
Alléer
Arbejderhuse
Forpagtergårde
Gravlunde
Hospitaler og friboliger
Hovveje
Kirker
Oldtidshøje
Udskibningshavne