Hospitaler og friboliger

Hospitaler _fuglsang

Sønderskovhjemmet under Fuglsang

 

Som fæstebonde under en herregård var arbejdsgangen i hovedgårdsmarkerne langt fra den eneste kontakt, som eksisterede mellem herregårdene og deres undergivne. Herregårdene dannede på mange måder et socialt sikkerhedsnet for hele godssamfundet.

 

Allerede i 1600-tallet oprettedes de første herregårdshospitaler, men 1700-tallet, hvor det pietistiske fromhedsideal - baseret på et liv i næstekærlighed og enkelhed uden verdslige forlystelser - herskede, blev herregårdshospitalernes glansperiode. Næstekærligheden havde dog grænser, da herregårdshospitalerne kun var for de værdigt trængende. Drikfældige og andre ikke værdigt trængende måtte endnu tage til takke med fattiggården i sognet.

 

I Hunseby nær Maribo opførte Søster Lerche, gift Knuth, i 1715 et hospital med plads til i alt otte personer fra grevskabet. Udover hospitalet havde Søster Lerche allerede i 1698 oprettet Hunseby Skole, og grevskabets patronatskirke lå også i Hunseby. Byen har derfor været et oplagt sted også at opføre hospitalet. Et andet eksempel på godsejernes omsorg for deres undergivne er Reventlowasylet/hospitalet ved Horslunde Kirke fra 1824. I kirken er indrettet et gravkapel for Reventlowslægten, og også her er hospitalet som i Hunseby placeret på et sted, hvor familien allerede havde markeret sig i landskabet.

 

Efter Grundlovens vedtagelse i 1849 ændrede fattig- og socialforsorgen sig. Grundloven betød, at herregårdene havde mistet deres århundreder lange virke som offentlige administratorer, og med den moderne tids indtog overgik mange af de samfundssociale opgaver, som herregårdene tidligere havde varetaget, til kommunale og statslige instanser. Herregårdene lukkede sig om sig selv og markerede sig primært i nærområdet, hvor forsorgen først og fremmest henvendte sig til herregårdenes allernærmeste ansatte og ikke som tidligere til hele sognet.

 

På Knuthenborg oprettede man i 1879 Karen Knuths friboliger. Friboligerne var en "tak for tro tjeneste" til de nærmeste og udvalgte tjenestefolk. Enkelte ægtepar fik optagelse i boligerne, men langt de fleste var enker. Optagelse krævede en særlig forbindelse til grevskabet, og de optagne var i hovedregelen tidligere lærerinder, husholdersker og lign. De særprægede gule bygninger, som udgjorde Karen Knuths friboliger, er stadig i familien Knuths eje, men drives i dag som almindelig udlejningsvirksomhed. Hunseby hospital nedbrændte i 1906, men blev genopbygget året efter. I 1926 blev bygningerne overdraget til kommunen, mod at der blev indrettet plejehjem. I mange år fungerede bygningerne derfor som plejehjem under navnet "Søster Lerches minde" I dag er plejehjemmet nedlagt, og bygningerne er privat ejendom.

 

På initiativ af herskabet på Fuglsang åbnede i 1918 Sønderskovhjemmet ved Toreby. Hjemmet har siden oprettelsen fungeret som bolig for vanskeligt stillede mænd, der i en kortere eller længere periode har brug for tag over hovedet. Hjemmets oprettelse vidner om, at man langt ind i moderne tid havde en skarp kønsopdeling i de store landshusholdninger, hvor det ikke kun var kvinden, som var vanskeligt stillet, hvis hun mistede sin mand og forsørgelsesgrundlag.

10 temaer
Alléer
Arbejderhuse
Forpagtergårde
Gravlunde
Hovveje
Kirker
Oldtidshøje
Udskibningshavne
De storslåede vidder