Aksesystemet

Den lange allé op mod Frederiksdal

 

Af bygningsmassen på Frederiksdal er Ide Margrethe grevinde Knuths hovedbygning fra 1750'erne den ældste, endnu som på Originalkortet fra 1808 placeret åbent uden visuel forbindelse til avlsgården. Samme placering gør sig også gældende på gårdens næsten identiske tvilling Lundsgård på Fyn, opført få år efter.

 

På Originalkortet fra 1808 fremstår den nære ankomstvej til hovedbygningen frilagt og afgrænset via et risgærde mod hovedbygningen og en grøft til de andre sider. Den åbne placering må fra starten have været udtænkt for at understrege bygningens majestætiske karakter. Ud fra kortet tyder det på, at der i forlængelse af ankomstvejens akse forbi smedjen videreførtes en sigtelinje ud i marken trukket op via en beplantning af enkeltstående træer. På Originalkortet fra 1861 er linjen endnu optegnet, ligesom det er tilfældet på senere kort fra 1932, mens den på det Høje Målebordsblad fra efter 1880'erne ikke er angivet. Jordstrimlen mellem sigtelinjen og den forskudte ankomstvej fra Tårs kan muligvis have været tiltænkt oprettelsen af husmandssteder, idet den aflange strimmel lå i forlængelse af husmandsbebyggelsen i Skovstrædet, og sigtelinen ellers blot delte smedemarken.

 

Det indgrøftede frilagte markområde foran hovedbygningen mellem smedjen og risgærdet er på de ældste kort navngivet"Dyre Sturedi"- en betegnelse, der formentlig relaterer sig til den nærved liggende dyrehave, der sammen med barokhaven bidrog til at give Frederiksdal et fornemt ydre. Den åbne placering af hovedbygningen og den stramt iscenesatte barokhave var nok primært imponerende for den tilrejsende i lukket vogn eller ved arrangementer i hovedbygningens stuer med udsigt til haven. For som P. Rhode noterede i 1776, så var det værste ved Frederiksdal,"… at denne Gaard ligger alt for aaben for slemme Vinde".

 

Frederiksdals iscenesatte herskabelighed reduceredes kraftigt igennem 1800-tallet og fik først et opsving igen, efter gården i 1890 overgik til Daniel Frederic le Maires eje. Foruden omlægning af haven og udbygning af hovedbygningen tilplantedes indkørslen med hække, som senere er erstattet af den nuværende allébeplantning.