Alléen

Alleen ved Maglemerporten

 

Grevskabets voksende manifestering i landskabet i 1800-tallet spores måske tydeligst i den herskabeligt udlagte allé, som i 1860'erne rejstes mellem den imposante Maglemerport og landsbyen. Den snorlige allé, der blev nyanlagt til erstatning for grevskabets ældre indkørsel fra Hunseby, blev fra starten anlagt med henblik på en præsentabel adkomstvej med brede græsrabatter og en dobbeltrækket korkelmeallé, hvorunder tjørnehække lukkede for udsigten og sikrede, at vildt og løsgående dyr holdtes uden for ankomstvejen. Som en grøn korridor gennem landsbygårdenes marker - der i indhegnede jordlodder strakte sig ud på den vestlige side - førte alléen frem til point de vuet i porten, for på den anden side at afløses af bløde kurver og vide udsigter i parklandskabet.

 

Det er således tydeligt at se, at den storslåede iscenesættelse fra Maglemer og frem til porten var tænkt sammen med Knuthenborg som en helhed. Ved ankomsten til hovedsædet førtes den besøgende igennem alléen og kunne i kigget ud mellem de lave hække og allétræernes høje kroner se bøndergårdenes velstrukturerede og hegnede jordlodder mod vest, mens blikket mod øst mødtes af forpagtergården Hasagergårds jorde med herskabelige jagtremisser og store vidder. På den anden side af det idylliske Egehus gennem den høje port ændrede området mærkbart karakter, uden samhørigheden med det passerede landskab mistedes. Under de naturligt anlagt skovpartier blev blikket nu mødt af bløde former, smukke kig og lysninger, der tydeligt markerede, at landskabet herinde havde et lystbetonet og parklignende udtryk.

 

At grevskabets iscenesættelse i alléen var af stor betydning spores ikke blot i beplantningen. I forpagtnings-kontrakten fra 1889 for Egehuset umiddelbart udenfor Maglemerporten, som også fungerede som gæstgivergård på dette tidspunkt, fremgår det, at "...Grevskabet overtager den udvendige Vedligeholdelse på Vinduesruderne nær". Vedligeholdelsen var her ganske ekstraordinært ikke overdraget til forpagteren, som det ellers var normen, hvilket kun kan forklares med, at huset indgik i det præsentable indtryk, som den besøgende skulle få ved ankomst til hovedsædet. Sammen med alléens talrige trærækker, tjørnehækken og de brede græsrabatter fuldendte Egehuset og Maglemerporten det komplette herskabelige udtryk.

 

I begyndelsen af 1900-tallet forsynedes alléen med to smukt arrangeret arbejderhuse ved indkørslen fra Maglemer, placeret som sigtpunkter i vejforløbene fra syd og øst, der yderligere bidrog til ankomstvejens iscenesættelse. Alléen er i 1998 blevet fornyet med egetræer samtidig med, at de gamle tjørnehække er forsvundet. Det samme gør sig gældende for de mange hegn, der tidligere dominerede markområdet mod vest. I dag fremstår området uden beplantning, hvilket sammen med alléens åbne karakter har fjernet en del af den herskabelige iscenesættelse og samspillet med parken, der tidligere prægede ankomsten.