Arbejderhuse

Knuthenlunds arbejderhuse

 

De tre arbejderhuse ved Keldernæs Hovvej - hvoraf det ene er et flerfamiliehus - er opført efter Knuthenlund i 1913 overgik til familien Hovmand-Hansens eje. Husene er opført i perioden 1935 til 1950 - flerfamiliehuset fra de første år og boligen tættest på gården fra 1950. Frem til Knuthenlund blev udskilt fra grevskabet, fandtes der kun, jævnfør synsforretningen i 1901, et arbejderhus ved gården, opført i 1894 og indrettet til to familier. Formentlig arbejderhuset nord for gården der daterer sig til efter 1880. To år tidligere - i 1892 - anmodede daværende forpagter A. Plesner om tilladelse til at opføre et husmandshus til fire familier ved gården, hvilket han imidlertid fik afslag på. Kun på forpagterejendommen Maribo Ladegård fandtes der fra midten af 1800-tallet arbejderhuse tilknyttet, mens der som på Knuthenlund ingen arbejderhuse var på grevskabets andre forpagtergårde før slutningen af århundredet.

 

Mens Knuthenlund fungerede som driftenhed under Knuthenborg, boede personalet primært i gårdens bygninger - bl.a. i elevfløjen fra 1880'erne, hvor der også var indrettet værelser til forvalteren. Folkeholdet på gården var stigende igennem hele 1800-tallet i takt med, at hoveriet blev afløst for fæstebønder og husmænd. I 1855 var der 16 tjenestefolk i gårdens husstand, mens antallet i 1870 var kommet op på 21 personer. Det personale, som ikke beboede Knuthenlund, var bosiddende uden for gårdens jorder - som eksempelvis fodermesteren Christian Nielsen, der i slutningen af 1800-tallet boede på et lille husmandssted på Keldernæs Hovvej på den anden side af herregårdsmarkernes skel.

 

Udviklingen med etablering af faste huse på gårdens jorder kommer relativt sent til på Knuthenlund og skal ses som udtryk for den generelle udvikling i landbruget og samfundet, hvor det i løbet af 1900-tallet blev gængs at give personalet fast tag over hovedet i selvstændige husstande.

 

De tre arbejderhuse ved Keldernæs Hovvej lægger sig smukt i forlængelse af 1900-tallets Bedre Byggeskik tradition, og især dobbelthuset trækker på en gammel praksis for arbejderhuse under herregårdene, som det også ses på Skibevej ved Bandholm og i Halsted.