Herregårdsmarkerne

Marken en sommerdag

 

Knuthenlunds centrale placering midt på sine jorder er et udtryk for gårdens sene oprettelse som herregård i 1729, der gjorde det muligt at skabe et arronderet jordtilliggende med en centralt placeret driftsenhed. Fra kilderne kan etableringen af herregårdsmarkerne følges. I 1722 mageskiftede Adam Christopher greve Knuth med naboherregården Lundegård noget bøndergods og Steensgaard Skov i Stokkemarke sogn for Ugleholt Skov. Seks år senere kom en del af det mageskiftede bøndergods tilbage, idet grev Knuth i 1728 erhvervede Lundegård, hvorfra en del fæstegods sammen med grevens andet strøgods i området fik pålagt hoveri på Knuthenlund fra 1729.

 

Herregårdsmarkerne på Knuthenlund - varierende fra otte til ti igennem 1800-tallet - har ud fra en vurdering af kortmateriale og praksissen på grevskabets andre forpagtergårde formentlig aldrig været udstyret med faste hegn imellem. Kun grænserne mod Ugleholt Skov og fæstegårdenes marker rundt om Knuthenlund blev tilplantet med et fast skel, der markerede herregårdsmarkenes udstrækning og hindrede vildt og løsgående kvæg adgang til de dyrkede markers afgrøder. Ved gårdens to hovedfærdselsveje fra Keldernæs og Stokkemarke placeredes huse ved jordernes grænser - Kjeppehus og den senere Tagegård - der foruden at huse husmænd også fungerede som ledvogterhuse. På kortet over Knuthenlund fra 1829, der kun medtager gårdens forpagtede jord, spores i markerne også kun signatur for løse hegn, der udspændtes i rette linjer i landskabet.

 

Gårdens drift var igennem det meste af 1800-tallet fokuseret på dyrkningen af korn i form af hvede, byg, havre og rug, ligesom der igennem hele perioden var et voksende kvæghold på gården. Fra midten af 1800-tallet blev der investeret massivt i herregårdsmarkernes dræning samtidig med, at mejeridriften opkvalificeredes - i 1886 indviedes således et nyt mejeri på gården. I driftsplanerne for begyndelsen af 1900-tallet er noteret, at der på gårdens marker dyrkedes roer, hvede, byg og havre samt en stor mængde kløver, hvoraf en del skulle aflægges i forpagtningsafgifter til grevskabet.

 

Efter Knuthenlunds frasalg i 1913 er synligheden af jordernes udstrækning blev bortvisket gennem nedlæggelse af det omsluttende hegn, ligesom ledvogterhusene er nedrevet eller ændret til gårde.