Alléen til Højbygård

Alléen til Højbygård

 

Samhørigheden med Højbygård efter Poul Abraham Lehns overtagelse af Lungholm i 1784 lader sig fysisk aflæse i den snorlige vej, som i dag løber mellem de to gårde og som må være anlagt umiddelbart efter overtagelsen i 1780'erne.

 

På et kort fra 1772 - opbevaret på Lungholm - er vejen til Højbygård ikke indtegnet. Når hovbønderne skulle transportere årets høst til udskibning i Kragevig - som det fremgik af forpagtningskontrakten i 1782 - gik turen formentlig over Rødby og derfra videre nordover. Ved hoveriforeningen i 1796 fremgår det imidlertid, at bønderne nu også skulle udskibe fra Oreby Ladeplads ved Sakskøbing Fjord, hvor baron Lehn havde ladet opføre et pakhus, og det er sandsynligt at antage, at vejen mellem de to nabogårde på det tidspunkt var anlagt - bl.a. for at lette transporten dertil. Vejnettet på baronens andre besiddelser, bl.a. på Guldborgland, blev i samme periode reguleret og nyanlagt og fremstod som den rette vej mellem Højbygård og Lungholm som sindbilledet på landboreformernes rationelle tankegang og for at lette transporten og dermed hoveribyrden for fæstebønderne.

 

Vejens irregulære placering i forhold til Lungholms bygningsmasse understreger, at den ikke blev anlagt med henblik på at understrege en herskabelig iscenesættelse, men derimod ud fra praktiske og driftmæssige hensyn. Mens den snorlige akse - delvist tilplantet med allétræer - udhugget omkring år 1800 ud fra avlsgårdens centrale port i laden mod syd alene havde til formål at understrege gårdens symmetri og tilføre området et herskabeligt udtryk, blev vejen til Højbygård ikke anlagt med samme formål. Vejen blev ikke forsøgt sammenkoblet med gårdens symmetriakse som det eksempelvis sket omkring baron Lehns anden lollandske besiddelse Berritsgård, der fungerede som hans lollandske bolig, hvilket tydeligt indikerer, at Lungholm endnu ikke have tiltrukket sig herskabets opmærksomhed eller var tænkt ind i en større landskabelig iscenesættelse.

 

Den regulære vejstrækning til Højbygård koblede Lungholm på det større vejnet ved denne gård, der i 1833 blev prist for sin gode tilstand"… Nye chausseformige Veie ere anlagte fra Gaarden til Maribo, Bandholm og Rødby". Fra Højbygård kunne områdets hovedbyer nås og væsentligt for den voksende eksport, også øens vigtigste kornudskibningssted i Bandholm.

 

Hvornår vejen blev tilplantet med allétræer vides ikke, men formentlig er det sket i løbet af 1800-tallet sideløbende med, at der skete et generelt herskabeligt løft på Lungholm. Funktion som bindeled mellem de to nabogårde blev understreget i 1853, hvor baroniet rejste en ny forvalterbolig overfor alléens udmunding umiddelbart vest for Lungholm.