Hovedbygningen på Lungholm

 

Omgivet af skov giver hovedbygningen på Lungholm sig først til kende når man står umiddelbart foran den. Den snorlige landevej mellem Errindlev og Rødby der går forbi gården har aldrig, som normen ellers er på hovedparten af de lollandske hovedgårde, løbet igennem gårdsrummet. Placeringen i skoven ud til landevejen indikerer, at gårdens historie i herregårdssammenhæng er ganske ung - først etableret i 1639.

 

Lungholms tidligste bygningshistorie kan ikke klart udredes, men det kunne type på, at gården blev opført i to etaper i årtierne mellem 1622 og 1639. Den første kendte beskrivelse af byggeriet findes i skifteprotokollen efter Margretha Rodsteen i 1711, hvor gårdens bygninger gennemgås. Hovedbygningen bestod på dette tidspunkt af de to sidefløje, hvoraf østfløjen havde været indrettet til herskabsbolig, mens vestfløjen rummede økonomirum og værelser. Mellem de to skråtstillede fuldmurede fløje lå en mindre byggeri bestående af to fløje på en etage med kældre under på henholdsvis otte og ni fag, opført i"… tømmer bulværk, uden til forklæd med en halvsten muur, taget med skiælning…"samt et mindre tårn. Hvordan disse bygninger indbyrdes var placeret, er ikke muligt at bestemme. Adskilt med en grav fra avlsgården - i gavlene dekoreret med jernankre P.R. L.L. og J.R. (Palle Rosenkrantz, Lisbeth Lunge og sønnen Jørgen Rosenkrantz) samt årstallet 1639 - lå hovedbygningen isoleret fra driften. De to skrå sidefløje, den symmetriske avlsgård og udlægningen af voldgrave rundt om både hovedbygning, avlsgård og den bagvedliggende kålhave tyder på, at bygherren Palle Rosenkrantz har fundet inspiration til gårdens udformning i tidens arkitektoniske lærebøger og i normen for periodens hovedgårdsbyggeri. Ikke utænkeligt har Philibert de L'Ormes arkitekturbog fra 1567 dannet grundlaget for hans byggeri i 1639, hvor han med den symmetriske avlsgård og de skråtliggende sidefløje tilførte et eksisterende, irregulære anlæg bestående af to fløje og tårn renæssancens yndede geometri og herskabelige iscenesættelse. Voldgravene udfyldte fra starten ikke en forsvarsfunktion. Når de alligevel blev anlagte skyldes det uden tvivl en norm i tidens hovedgårdsbyggeri ligesom de udfyldte den praktiske funktion at holde vildtet ude fra avlsgården og kålhaverne samt sikret afvandingen af området.

 

Igennem 1700-tallet mistede det lille anlæg i midten deres funktion og i 1758 blev tårnet - og formentlig den ene af de to små fløje - revet ned. Det tilbageværende byggeri husede i østfløjen forpagterboligen, mens vestfløjen i 1805 rummede en sammenblanding af bolig og økonomirum"… borgestue, køkken, spise- og tjener[?]kammer, dagligstue, sovekammer, forstue, havestue, storstue, gæstekammer, mælkestue og bryggers".Den tilbageværende midterfløj var indrettet til forpagterens havestue med hvælvet kælder under.

 

Ved ophøjelsen til hovedsæde for baroniet i 1820'erne skete der en gradvis ændring i brugen af hovedbygningens fløje. Mens herskabet etapevis inddrog østfløjen og midterfløjen til deres bolig, blev forpagteren flyttet over i vestføjen, hvor han samtidig fik udlagt en mindre have bagved. For at adskille de to husholdninger - og formentlig for at imødekomme herskabets behov for at besidde en ophøjet status - fik forvalteren i 1830'erne udlagt en selvstændig ankomstvej til sig på ydersiden af avlsgårdens vestlige længe, hvor møddingen ligeledes var placeret og hvor der rejstes en række staldlænger.

 

Den nuværende statelige hovedbygning blev opført i perioden 1853-57 efter stadsbygmester i Flensborg L.A. Winstrups tegninger ved nedrivning af den lille midterfløj og forkortelse af de to sidefløje. Dermed opnåede Johan Julius Sophus Ernst baron Bertouch-Lehn endelig passende rammer for det herskabelige liv, som nu udlevet på Lungholm, ligesom baroniet fik et hovedsæde der matchede gårdens velstand og status. Samtidig undergik de to sidefløje en renovering og fik tilføjet de to centrale kviste midt for. Den nye hovedbygning blev opført i den for tiden moderne historicistiske stil med inspiration fra de to sidefløjes gavle og L.A. Winstrups udlandsrejser. Den nye hovedbygning blev indrettet efter moderne forskrifter for bekvemmelighed og komfort - jævnfør taksationsforretningen fra 1875 med indlagt vand på alle etagerne. Samtidig blev den gamle østfløj indrettet til"… 10 gæsteværelser, en Stryggestue, en Rullestue, et Vaskehuus, en lang Gang og 2de Trappegange samt et Værelse på Loftet". Også haven gennemgik fra ca. 1850 og frem store ændringer med en udvidelse og anlæggelse af nye partier i tidens landskabelige parkstil.

 

I 1905-06 blev hovedbygningen efter Poul Abraham Bertouch-Lehns overtagelse udvidet efter arkitekt H.C. Glahns tegninger"… og forskønnet, idet der er tilbygget en Fløj og et Taarn med højt Spir og indrettet brandfri Rum for det store Bibliotek. Lungholm Slot afgiver i sin nuv. Skikkelse en meget stor, herskabelig og fortrinlig indrettet Bolig med indlagt elektrisk Lys; desuden har den nuværende Besidder opført den smukke Herskabsstald".Lungholms tårn signalerede på lang afstand, at der blev ført en fornem tilværelse på baroniet og at de økonomisk hårde år efter indvendingsprojektet var overstået. Efter store dele af den gamle avlsgård i 1922 nedbrændte, blev de resterende fløje fjernet og en ny avlsgård rejst vest for forvalterboligen. Arealet foran hovedbygningen blev udlagt til plæner afgrænset mod vejen af den gamle lades ydermur. I 1953-54 blev indgangstårnet revet ned.