Vejforløbet

Luftfoto af vejen til Pederstrup

 

Vejforløbet til Pederstrup fra nord og syd er kendetegnet ved et bugtet forløb, der oprindeligt var styret af søens og skovenes udstrækning. Især vejen fra Vesterborg er præget af mange sving, og idet den er placeret på en vandskelsgrænse, er den formentlig jævnaldrende med den jyske hærvej.

 

Vejnettet mod nord grener sig ud i vejen til Horslunde langs Bøgeskoven og i et ret forløb mod Svinsbjerg frem til Bøgeholtskoven, hvor den får det bugtede forløb igen. Det nærmeste vejnet ved Pederstrup er formentlig blevet udrettet i forbindelse med Peder von Brandts byggeaktiviteter, der dog kun i mindre grad berørte de primære ankomstveje. Jævnfør Pontoppidans Den Danske Atlas var vejene kantet af allétræer i 1767, hvilket bekræftes af en beskrivelse fra 1833, hvor allétræerne dog blev beskrevet som popler og dermed også udfylde en praktisk hegnfunktion.

 

Frem til omlægningen af herregården i midten af 1800-tallet førte vejnettet tæt forbi hovedbygningen ind over den foranliggende gårdsplads, som det også var tilfældet på avlsgården Skelstofte frem til 1874. Pederstrup udgjorde på det tidspunkt endnu et knudepunkt i området som administrativt centrum og stedet, hvor fæstebøndernes hoveri skulle erlægges. Fra Horslunde førte vejen forbi grevskabets Tinghus ved Bøgeskoven, videre ind forbi herregårdens prydhave og gennem en muret port i ride- og hestestalden, hvorover ridefogeden under Peder von Brandt residerede. Herfra førtes den gennem det åbne gårdsrum, forbi det gule hus, for at fange vejen mod syd til Vesterborg eller østover gennem et led ud i aksen over engene.

 

De karakteristiske rækker af popler samt gårdens alléer må allerede i midten af 1800-tallet være blevet erstattet af hækforløb, som det bl.a. fremgår af et maleri fra begyndelsen af 1860'erne. Gården var nu blevet afgrænset fra omgivelserne af en lav beplantning, som også flankerede den østlige akse. Langs vejen mod Svinsbjerg findes endnu partier af disse hække, som erstattede de stynede popler, i takt med at dræningen af områdets jorder iværksattes.

 

Bøgehækken om parken og omlægningen af vejforløbet blev formentlig etableret ved avlsgårdens flytning i 1868-69. Næsten som symbol på herregårdens mistede greb om lokalområdet forsvandt den direkte fysiske forbindelse mellem herregården og landskabet. En distancering og hierarkisering havde fundet sted, så det nu kun var herskabet og dets gæster, der havde adgang til hovedbygningens nærområde, omlagt efter nye planer i 1872. Områdets daglige færden førtes nu udenom hovedbygningen.

 

Vejforløbet om gården var endnu i 1930'erne kendetegnet ved sammenhængende hækforløb, som siden er blevet fjernet. I dag fremstår vejene til Pederstrup endnu bugtede med spredte vejtræer, der er eneste vidnesbyrd om den oprindelige markering af vejforløbene via en beplantning. Strækket fra Vesterborg over Pederstrup til Kong Svends Høj er siden 1988 udlagt til Museumsvej og er forsynet med opstillede originale mile- og mærkesten.