Arbejderhuse

Hvidkalket arbejderhus

 

Søllestedgårds arbejderhuse er placeret langs alléen fra Abed og i umiddelbar nærhed af avlsgården. Arbejderhusene daterer sig fra forskellige tidsperioder fra slutningen af 1700-tallet og frem. De ældste huse findes langs alléens to sider - på Originalkortet fra 1807 placeret symmetrisk overfor hinanden - hvilket yderligere understregede alléens herskabelige karakter.



Mens Søllestedgårds folkehold i 1780'erne var en del af gårdens husstand, fremgår det i folketællingerne fra 1801, at en del af personalet nu var flyttet i selvstændige husstande i huse ved herregården - en del langs aksen mod Abed. Det ene af de symmetrisk placerede arbejderhuse i kanten af skoven husede herregårdens "lafoged" Rasmus Johansen, mens skytten Andreas Bruun residerede i det endnu bevarede hus på hjørnet af Troelsebyvej. I området fandtes yderligere boligen til gartneren, skovfoged og en daglejer.

Placeringen af gårdens personale i arbejderhusene opretholdtes så længe A.C. baron Knuth ejede Søllestedgård. I de første årtier efter L. Jørgensens overtagelse tyder det på, at der skete en reducering i herregårdens folkehold, ligesom dette blev betalt via herregårdens fæstegårde som eksempelvis skytten, der frem til 1831 boede i en gård i Tjennemarke, og forvalter Priergård, der ved siden af sit embede drev en af herregårdens tre fæstegårde i Søllested - omend uden fæstebrev.

Arbejderne blev sideløbende med fremgangen på herregården fra 1840'erne igen trukket ind og bosat på eller umiddelbart ved Søllestedgård. Samtidig blev arbejderhusene suppleret med nyopførte familiehuse, idet frasalget af fæstegårdene og hoveriets afløsning medførte et nyt behov for huse til gårdens støt stigende antal tjenestefolk. I løbet af 1900-tallet blev gårdens arbejderhuse delvis fornyet og indrettet til nye typer arbejdere. I 1932 blev antallet af arbejderhuse opgjort til 17 boliger fordelt på en villa, to beboelseshuse, 11 arbejderhuse samt en skovfoged- og to skovløberboliger.

 

Søllestedgårds arbejderhuse er i dag præget af et gennemgående enkelt udtryk, der trods for forskelligartet byggeteknik og opførelsestidspunkt alligevel tilfører dem et ensartet præg, der underlægger sig herregårdens statelige hovedbygning.