Markskel med popler

Stynede popler

 

Landskabet omkring Søllestedgård er endnu præget af de karakteristiske stynede popler i markskel og langs områdets veje. De stynede popler kom til i forbindelse med udskiftningen og udflytningen omkring 1800, og blev løbende vedligeholdt og udbygget frem til midten af århundredet.

 

I 1830'erne iværksatte daværende ejer Laurits Jørgensen en fornyet tilplantning af gårdens markskel med popler, hvilket ikke blot vidner om en landbrugsfaglig optimering af driften, men også om det endnu eksisterende husmandshoveri på herregården. Mellem de stynede popler sattes tidligere flettede risgærder, som krævede mange mandetimer at udføre. Når senere flere af poplerne måtte falde, og der imellem de tilbageværende blev sat en kratbeplantning af bl.a. tjørn, slåen og kræge til erstatning for risgærderne, skal det ses også som vidnesbyrd om ændringen i herregårdens bemanding, som fandt sted igennem århundredet, hvor fæstehusmændene erstattedes af lønnede tjenestefolk.

 

Ved fornyelsen af Søllestedgårds bygningsmasse i 1850'erne måtte en del af herregårdens talrige popler lade livet som bygningstømmer, idet de efterhånden 20-årige poplers rodnet var begyndt at forvolde skade på de drænrør, som Søllestedgård siden midten af århundredet havde produceret og udlagt. Hvor poplerne måtte falde, blev de erstattet af krathegn, der endnu bidrog til en markering af herregårdsmarkernes udstrækning.

 

I en del af Søllestedgårds skel bevaredes popler trods den skadelige virkning, bl.a. i og omkring Kylling Markerne, hvor de tilplantede skel endnu repræsenterer en stor landskabelig værdi. Opretholdelsen skal sammen med det tidligere lysthus på den lille Hindholm i engdraget bag Kylling Mark og det senere etablerede familiegravsted i dyrehaven ses som udtryk for en ny landskabsbetragtning hos familien Jørgensen, der kom til i takt med den økonomiske fremgang. Fokus på Søllestedgård forandredes fra en driftsorienteret betragtning i de svære år omkring 1830 til at give plads og rum til herskabelige og æstetiske træk i området i takt med den økonomiske fremgang.