Søllested

Luftfoto af Søllested

 

Søllestedgård er som hovedparten af middelalderens herregårde opstået i en landsby. Til forskel fra andre landsbyer forsvandt Søllested trods herregårdens tilstedeværelse imidlertid ikke. Byen opretholdtes, måske i kraft af kirken, i en yderst reduceret størrelse underlagt herregården. I 1664 var der fire gårde og 24 huse i og omkring landsbyen, mens Søllested i 1833 blev opgjort til tre gårde, ti huse med jord og fem uden jord.

 

Søllestedgårds synlighed i den lille landsby har igennem historien markeret sig med forskellig intensitet. I gårdens glansperiode i 1600-tallet under familien Steensen tyder det på, at der blev arbejdet ihærdigt på at skabe en forbindelse mellem herregården og landsbyen. Især i kirken, der blev gjort til patronatskirke for gårdens ejere med herskabsstole, gravkapel og nu forsvundne anetavler. I 1688 fremgår det, at landsbyens fire fæstegårde var blevet egaliseret med en ensartet størrelse på 6 tdr. hartkorn pr. gård. Egaliseringen skyldtes uden tvivl et hensyn til administrationen af landgildet og hoveribyrden fra de fire gårde, der som nærmest liggende fæstegods sammen med husmændene holdt for, når der skulle ydes hoveri.

 

Søllestedgårds engagement og synlighed i landsbyen formindskedes omkring 1700 - bl.a. ved salget af kirken til Øllingsøe i 1709 - og op igennem det 18. århundrede begrænsede gårdens tilstedeværelse i landsbyen sig til et administrativt greb og mindre økonomisk gaver. Som det fremgår af sognets fattigprotokol fra 1768 ydede Søllestedgård støtte på lige fod med områdets andre velhavere til fattigforsorgen og fattighuset, som var placeret i Skovlænge og under opsyn af sognets præst. Et mindre fattighus findes ved Søllested Kirke - opført omkring 1777 - og indrettet til to familier.

 

Åbningen af Lollandsbanen i 1874 og den samtidige oprettelse af en station i Søllested var kulminationen på den genvundne forbindelse mellem Søllestedgård og Søllested i 1800-tallet, motiveret af nye handelsforbindelser og en begyndende udbygning af byen. I takt med det kommunale selvstyres etablering fra 1841 engagerede Søllestedgårds ejere sig på ny i byen, bl.a. i folkehøjskolens etablering og alderdomshjemmets opførsel. Kendetegnende for Søllestedsgårds aktiviteter i Søllested i 1800-tallet var en velvillighed og et stort engagement, uden det dog har ladet sig manifestere i en fysisk iscenesættelse i byen.