Fast udstilling

Interiør på Pederstrup

 

I Reventlow-Museets stuer og værelser er det muligt at opleve genstande og interiører med relation til C.D.F. Reventlow, hans politisk allierede og hans virke for landboreformernes gennemførelse. I museets imponerende portrætsamling findes flere af det sene 1700-tals prominente personligheder, der gik aktivt ind for reformarbejdet, gengivet såsom Ernst Schimmelmann, A.P. Bernstorff og Johan Ludvig Reventlow.

 

Via genstande som fx præmier til driftige bønder, kortmateriale over landskabet før og efter landboreformerne samt forskellige forordninger og bestemmelser er det muligt at komme helt tæt på landboreformerne og deres påvirkning af dagligdagen hos såvel bønder som herskab.

 

I de smukt møblerede stuer med udsigt til søerne er det desuden muligt at komme tæt på C.D.F. Reventlows familieliv og hverdag, som det udfoldede sig på Pederstrup, og dermed opleve, hvordan herskabet boede og levede på herregårdene i årtierne omkring år 1800.

 

Mere om museets fornemme genstandssamling 

 

Book en omvisning eller et undervisningsforløb her