
Norsk bjergmandsstok. Antagelig birk.
Forsynet med messingskinne
med indgraveret årstal 1777.
Længde 114 cm.
Inventar nr. 58
Enevældens samfund var indrettet efter rang og stand. Adel,
ordener, titler og uniformer spillede en umådelig stor rolle.
Reventlow var som greve født med flere guldskeer i munden,
og han erhvervede efterhånden alle statens officielle
værdigheds-tegn og titler: kammerherre og hvid ridder
(Dannebrogsordenen) 1777, blå ridder (Elefantordenen) 1803,
Dannebrogs-mand 1808.
En af de hædersbevisninger, Reventlow utvivlsomt værdsatte højt, er denne norske bjergmandsstok, der efter hans død blev opbevaret af familien. Han havde i 1776 fået den ledende stilling i Bjergværksdirektoriet og rejste det følgende år til Norge - dengang en del af det danske dobbeltmonarki - navnlig for at bese sølvminerne i Kongsberg. Denne stok er påsat en messingskinne med årstallet 1777. Der kan næppe være tvivl om, at Reventlow har fået stokken overrakt som gave ved bjergværket i Kongsberg.
Stokkens "håndtag" har form som en
økse, et symbol for den norske storbonde. Under
håndtaget ses en udskåren dekoration med Christian
VII's monogram under kongekronen. Derunder springer Norske
Løve som symbol på tvillingeriget mod Nord, og nederst
slynger en akantusranke sig - alt sammen typiske ornamenter i den
norske folkekunst.
Stillingen i Bjergværksdirektoriet var kun
et af Reventlows mange embeder. Han var desuden deputeret i
Kommercekollegiet og Generaltoldkammeret samt medlem af
Overbankdirektionen. Efter statskuppet 1784 avancerede han til chef
for Rentekammeret (finansministeriet). Endelig blev han i 1797
udnævnt til gehejmestatsminister (medlem af
statsrådet). Gennem årene havde han tillige sæde
i adskillige direktioner, kollegier og kommissioner.