Ansgar. stregtegning
I 826 fik en munk ved navn Ansgar overdraget missionsvirksomheden i de nordiske lande. Han rejste til handelsbyer i Danmark og Sverige og fik af den danske og svenske konge lov til at rejse kirker i Hedeby ved Slesvig, i Ribe og i Birka.

Foto af bundskår med alm sand
Bundskår af et lerkar, der har stået til tørre på sand. Skåret er fundet i Askø på nordkysten af den nu inddæmmede Rødby fjord.

Foto af bundskår med groft sand
Bundskår af et lerkar, der har stået til tørre på groft sand. Skåret er fundet i Askø på nordkysten af den nu inddæmmede Rødby fjord.

Foto af Billitse holme i dag
Billitse holme er i dag to små forhøjninger indbygget i det Lollandske dige 10 kilometer sydøst for Rødby. Før inddæmningen var det to små øer med græs. Det slaviske stednavn "billitse" betyder netop "græsbevokset sted".

Skalø og Draget set fra Dragsbjerg på Fejø
Ofte kan stednavne som Draget og Dragsbjerg sættet i forbindelse med steder, hvor skibe er blevet trukket eller draget over land.

Foto af Elmelunde kirke
Elmelunde kirke på Møn kan ses langt ude på Østersøen. Kirken har fungeret som sømærke.

Foto af lampe/låg fra Elmelunde
Skår af låg eller lampe fra Elmelunde på Møn

Fejøarkivets kopi af Fejø bægeret
Fejøarkivets kopi af det vikingetids sølvbæger, der er fundet på Fejø. Bægeret er fremstillet i det nuværende Frankrig i det 9. århundrede.

Foto af bundskår med aftryk af organisk materiale
Bundskår af et lerkar, der har stået til tørre på blade eller strå. Skåret er fundet ved Halsted på Østlolland.

Foto af lerkar fra Hampegård på Falster
Lerkar fra Gundslev Gammelby på Nordfalster (Hampegård)

Foto af Hyllekrog Østersøsiden
Hyllekrog på sydvestlolland Østersøsiden

Foto af Hyllekrog fra Nysted siden
Hyllekrog på sydvestlolland Nysted siden

Fotos fra Møns klint

Foto, Østersøen ved Møns klint

Foto af den originale Musselampe

Foto af skår med bundmærke fra Næs
Bundskår af et lerkar, hvor keramikeren har indridset et mærke. Skåret er fundet i Næs på Sydsjælland nordøst for Vordingborg.

Foto af randskår fra Næs
Skår fra randen af et lerkar. Skåret er fundet i Næs på Sydsjælland nordøst for Vordingborg.

Lerkar fra Ravnse tegnet af Leif Plith Lauritsen
Leif Plith Lauritsen tegner udvalgte eksempler på østersøkeramikken fra Storstrøms Amt for projektet "Venner og fjender omkring Østersøen". Her er der tale om et lerkar fra Ravnse og et fra Virket, begge på Falster.

Lerkar fra Virket tegnet af Leif Plith Lauritsen

Foto af knivskedebeslag
Den fredelige kontakt på tværs af Østersøen afspejles i giftermål indenfor kongeslægterne og stormændenes rækker. Hverdagskeramikken, den såkaldte østersøkeramik, har rødder syd for Østersøen og også andre hverdagsgenstande, som f.eks. bronzebeslag til læderskeder til knive findes i samme udformning på begge sider af Østersøen. Slaviske stednavne som Tillitse og Korselitse på især Lolland og Falster vidner som levende fortidsminder om kontakt med venderne eller ligefrem om vendisk bosættelse.

Foto af gennemboret tåknogle
Gennemborede knogler findes i affaldsgruberne fra den tidlige middelalder.

Foto af seminardeltagere
-på besigtigelse ved Fribrødre å
Rodemark syd for Stubbekøbing september 2000. Syd for Fribrødre-fundstedet reguleres åen af Storstrøms Amt. Ved reguleringen har fundlaget med skibsdele kunnet genfindes længere syd på i ådalen. 
Udgraveren Jan Skamby orienterer på åstedet. Fra venstre ses: Jørgen Skaarup, Langelands Museum; Line Esbjørn, Middelaldercentret, Birgitte Fløe, Næstved Museum, Arne H. Andersen, Odsherreds Museum, John Lind Syddansk Universitet; Leif Plith, Middelaldercentret; Henning Nielsen, Sorø Amts Museum, Jan Skamby Madsen, Moesgård, Poul Grinder-Hansen, Nationalmuseet; Jochen Meyer, Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter; Jens Ulriksen, Roskilde Museum; Henrik Schilling, Lolland-Falsters Stiftsmuseum; Jan Bill, Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter; Thomas Roland, Næstved Museum og Birgitte Borby Hansen, Museet Falsters Minder.

Foto af Skovnakke på Fejø set fra Dragsbjerg
Skovnakke på Fejø set fra Dragsbjerg. Ofte kan stednavne som Draget og Dragsbjerg sættet i forbindelse med steder, hvor skibe er blevet trukket eller draget over land.

Foto af rekonstruktioner af Musselampen og Vejlebykarret v. Rosette Hymøller
Keramikeren Rosette Hymøller har rekonstrueret udvalgte eksempler på østersøkeramikken fra Storstrøms Amt for projektet "Venner og fjender omkring Østersøen". Her er der tale om dels en lampe fra Musse og dels et lerkar fra Vejleby, begge på Lolland.

Foto af Trelleborg
Trelleborg ved Slagelse, dendrodateret til 980. 
Vikingetidens Trelleborge, der tolkes som en mellemting mellem kaserner og tvangsborge som udgangspunkt for opretholdelse af herredømmet over det omliggende område, bliver anlagt stort set samtidigt i Skåne, på Sjælland, på Fyn og i Jylland. Der anlægges ingen inden for det nuværende Storstrøms Amt. Trelleborgene anlægges i de år, hvor en række begivenheder fører til at Harald Blåtand efter en opstand fordrives af sin søn Sven Tveskæg. Harald Blåtand ender sine dage i landflygtighed i hos de venderne i Pommern i Wolin (Jomsborg). Samtidig med disse begivenheder nord for Østersøen gør en række vendiske stammer syd for Østersøen oprør mod deres magthavere og mod kristendommen i 983.

Foto af det originale Vejlebykar
Lerkar fundet i en affaldsgrube i Vejleby på nordkysten af den nu inddæmmede Rødby fjord.

Foto af Vejlebylampen
Låg eller lampe fra Vejleby på nordkysten af den nu inddæmmede Rødby fjord.

Foto af det originale Virket kar
Lerkar fundet ved lavvande ved Virket på Falster

Bundmærke i bunden af Virket karret
Bund af et lerkar, hvor keramikeren har indridset et mærke. Lerkarret er fundet ved Virket på Falster.

Foto af bundmærke fra Vordingborg
Bundskår af et lerkar, hvor keramikeren har indridset et mærke. Skåret er fundet i Vordingborg på selve borgområdet.

Foto, Ruinen af Vordingborg set fra syd

 Rekonstruktion af slavisk bindingsværkshus fra 9. århundrede.
På en halvø i en sø ved Gross Raden i Mecklenburg-Vorpommern er dele af en slavisk bebyggelse fra 9. og 10. århundrede rekonstrueret i 1980'erne. En del af rekonstruktionerne er forkerte og skal i de kommende år ændres. For eksempel har bindingsværkshusenes tage været tækket med træspån og ikke strå. Bindingsværkshuse har i det 9. århundrede været bolig for omkring 200 obodritter, der levede af landbrug med korndyrkning, grise- og kvægavl og fiskeri i søen. I 10. århundrede erstattedes bindingsværkshusene af blokhuse. Til bebyggelsen hørte et voldanlæg og et kultsted til tilbedelse af guderne. 

Rekonstruktion af slavisk blokhus fra 10. århundrede.
På en halvø i en sø ved Gross Raden i Mecklenburg-Vorpommern er dele af en slavisk bebyggelse fra 9. og 10. århundrede rekonstrueret i 1980'erne. En del af rekonstruktionerne er forkerte og skal i de kommende år ændres. For eksempel har blokhusenes tage været tækket med træspån og ikke strå. Bindingsværkshuse har i Gross Raden i det 9. århundrede været bolig for omkring 200 obodritter, der levede af landbrug med korndyrkning, grise- og kvægavl og fiskeri i søen. I 10. århundrede erstattedes bindingsværkshusene af blokhuse. Til bebyggelsen hørte et voldanlæg og et kultsted til tilbedelse af guderne. 

Rekonstruktion af slavisk borganlæg fra 10. århundrede.
På en halvø i en sø ved Gross Raden i Mecklenburg-Vorpommern er dele af en slavisk bebyggelse fra 9. og 10. århundrede rekonstrueret i 1980'erne. Bindingsværkshuse har i det 9. århundrede været bolig for omkring 200 obodritter, der levede af landbrug med korndyrkning, grise- og kvægavl og fiskeri i søen. I 10. århundrede erstattedes bindingsværkshusene af blokhuse. Til bebyggelsen hørte et voldanlæg og et kultsted til tilbedelse af guderne. 

Udvalg af keramik fra Anderstrup i Hunseby sogn på Lolland. 
I alt er der ca. 1½ kg keramik på Lolland-Falsters Stiftsmuseum fra Anderstrup. 35 skår er ornamenteret med furer og bølgelinier, på to bundskår er afsat keramikerens mestermærker
Museumsreference: Anderstrup LFS 72-1993-25, stednr: 070607

Rekonstruktion af et slavisk pottemagerhjul fra 9.-10. århundrede, drejeskiven bruges til keramikfremstilling i den rekonstruerede slaviske bebyggelse ved Gross Raden.
På en halvø i en sø ved Gross Raden i Mecklenburg-Vorpommern er dele af en slavisk bebyggelse fra 9. og 10. århundrede rekonstrueret i 1980'erne. Bindingsværkshuse har i det 9. århundrede været bolig for omkring 200 obodritter, der levede af landbrug med korndyrkning, grise- og kvægavl og fiskeri i søen. I 10. århundrede erstattedes bindingsværkshusene af blokhuse. Til bebyggelsen hørte et voldanlæg og et kultsted til tilbedelse af guderne. 

Rekonstruktion af slavisk kultsted fra 10. århundrede.
På en halvø i en sø ved Gross Raden i Mecklenburg-Vorpommern er dele af en slavisk bebyggelse fra 9. og 10. århundrede rekonstrueret i 1980'erne. En del af rekonstruktionerne er forkerte og skal i de kommende år ændres. For eksempel har kultstedet ikke haft tag, men har blot været en indhegnet plads. Bindingsværkshuse har i Gross Raden i det 9. århundrede været bolig for omkring 200 obodritter, der levede af landbrug med korndyrkning, grise- og kvægavl og fiskeri i søen. I 10. århundrede erstattedes bindingsværkshusene af blokhuse. Til bebyggelsen hørte et voldanlæg og et kultsted til tilbedelse af guderne. 

Borgø
På Borgø i søen ved Maribo er der udover Østersøkeramik opsamlet et stykke af en ornamenteret hvalknogle og et næsten helt klæberstenskar.
museumsreference LFS 23.129-23.142