Venderlexikon oversigt

Det bebyggede landskab

Meget generaliseret kan oldtidens gårde beskrives som langhuse med alle funktioner samlet under et tag, mens middelalderens gårde består af en klynge mere eller mindre spredte huse med hver sin funktion. Boligen i hovedhuset bestod af en opvarmet stue og et eller flere uopvarmede sove- og opbevaringsrum. Den enkelte landsby blev kun liggende på samme sted i et par århundreder, så flyttede gårdene gradvis et andet sted hen. Måske i forbindelse med et generationsskifte, hvor den nye generation bygger en ny gård uden for den gamle landsby men inden for samme resurseområde med adgang til dyrkbar agerjord og græsning og høslet til husdyr. Ofte flyttede landsbyen blot få hundrede meter. Landsby flytteriet ophørte en gang i løbet af middelalderen.

I ældre vikingetid bestod en dansk landsby typisk af 3-10 gårde på anlagt på hver side af et fællesareal eller en landsbygade. Gårdene var indhegnede og bestod af et stort langhus med både bolig og stald, desuden var der et varierende antal bygninger bygget sammen med hegnet. Typisk var en eller to af gårdene meget større end de andre og disse gårde kunne også have flere tilbygninger med specialfunktioner som f.eks. en smedie.. 

Kirkebyggeri:

Falsters og Sjællands kvaderstenskirker er af kridtsten og rå granit ligner hinanden, mens Lollands kvaderstenskirker har træk fælles med kirkerne på Angel ved Slesvig. Teglstenskirkerne har generelt træk fælles med kirkerne syd for Østersøen. Portalernes trekantgavle og gesimshøje portalfremspirng, kapitæler og friser er sønderjyske og holstenske stiltræk. Bueblændingerne, stave under vinduerne og trekantsinddelte gavle er lokale særtræk på Lolland-Falster. Korsblænding i gavltoppen og trappefriser på kirkeskibene kendes fra Mecklenborg.
De fleste af Lolland-Falsters landsbykirker er opført i teglsten. Det kan tolkes som man først er begyndt at bygge stenkirker i området efter at kendskabet til teglfremstilling er kommet til landet i slutningen af 1100-tallet
Det romanske korparti er smallere end skibet. Skibet har 2 portaler, dvs. indgange, mandsdøren i syd og kvindedøren i ord. Alle åbninger er udformet i den romanske rundbue. Kirkerne har oprindeligt som regel haft trælofter.Rundbuefriser kendes fra sønderjylland, krydsbuefriser og rudefriser er holstenske.
Det gotiske kor er lige så bredt som skibet og åbningsbuerne har den gotiske spidsbue og de gotiske kirker får indbygget hvælv.

Valdemar den Stores Gravskrift

Blypladen fra Valdemar den Stores grav, Sct. Bendts kirke, Ringsted
A-siden:
Her hviler Danernes konge Valdemar, den første der besejrede venderne og undertvang dem, fædrelandets befrier, fredens bevarer, der, selv søn af hellig Knud, som den første besejrede rygboerne og omvendte dem til den kristne tro. Men han afgik ved døden i det herrens år 1182, i sit 26. regeringsår, den 12. maj.

B-siden:
Her hviler danernes konge, Valdemar den første, Hellig Knuds søn, vendernes mægtige besejrer, det undertrykte fædrelands fremragende befrier, fredens genopretter og bevarer. Han besejrede med held rygboerne og var denførste, der ødelagde deres afgudsbilleder og omvendte dem til troen på Kristus. Han var også den første, der lod muren til hele rigets værn (på dansk kaldet danevirke) opføre af brændte teglsten, og han byggede fæstningen på Sprogø, men han afgik ved døden i det herrens år 1182, i sin regerings 26. år, den 12. maj
kilde: Allan A. Lund: Tekster fra middelalder og renæsance, Wormianum, Højbjerg 1982

Redigeret  17/10/2007