Venderlexikon oversigt

Storpolitik

De vendere der var bosat på Lolland, Falster og Møn i vikingetid og tidlig middelalder adskilte sig næppe nævneværdigt fra deres naboer. Uden de slaviske stednavne, der er bevaret til i dag, ville vi næppe have vidst, at de havde været der.

Dagligdagen på begge sider af Østersøen adskilte sig næppe heller synderligt fra hinanden, men de mennesker der boede langs Østersøens kyster var, som i dag, med- og modspillere i et storpolitisk spil på europæisk plan

Den slaviske borg ved Gross Raden fra 10. årh.

Den danske Trelleborg ved Slagelse fra 10. årh. 

Magtcentre

I løbet af vikingetiden og den tidlige middelalder etableredes regulære selvstændige stater kontrolleret af konge og kirkemagt.

I løbet af vikingetiden og tidlig middelalder koncentreredess de religiøse centre og centrene for handel og udveksling. Centrene kontrolleres af statsmagten gennem udøvelse af møntret og gennem opkrævning af told og afgifter på handel og transport. Faste købstæder med stadfæstede love og regler afløste i stor stil de mere fritgroede sæsonmarkedspladser. I de slaviske områder ses det i første omgang ved at handlen flyttes fra de slaviske borge i baglandet til flodernes munding i Østersøen. På baggrund heraf etableredes de kystkøbstæder der i forbund kom til at udgøre den mægtige Hansa, der dominerede middelalderens handel på Østersøen

Forskellige områder forskellig udvikling
Abodritternes område fungerede som en form for frihandelsområde, hvor der blev slået egne anonyme mønter, enten i Oldenborg, Alt-Lübeck eller i Parchim. Leviterne og pommeranerne havde hver sit normvægtsystem. Fund af pommerske smykker i Nordsverige viser kontakten mellem Nordsverige og Pommern. 

Religion

Den tyske kejser Otto den Store havde allerede i 900-årene en plan der gik ud på at ærkebispesædet i Bremen skulle tage sig af missionsvirksomheden i Skandinavien, mens ærkebispesædet i Magdeburg skulle tage sig af missionen i det slaviske område. 

Bremens ærkebisp Adaldag omgik den tyske herskers indblanding i fordelingen af de kirkelige missionsmarker, idet han lod den danske slesvig bisp Marco overtage det kirkelige ansvar for abodritternes stammeforbund, herunder kirken i Oldenborg.

Under en opstand i 967 blev kirken i Oldenborg ødelagt. Opstanden blev slået ned med tysk hjælp under Hermann Billung og i 968 oprettes et regulært bispedømme i Oldenborg,under ærkebisp Adaldag af Bremen. Oldenborg bispen dækkede området indtil Peene og Elde, dvs. et stykke ind i Lutizer forbundets område og dermed et langt stykke ind i det område Otto den Store havde regnet med skulle under Magdeburg.

I 1100-årene foregik missionen i det vendiske område fra såvel det tyske, det polske og det danske område. Otto af Bamberg, der blev kendt som pommerns apostel indleder sit missionsarbejde blandt pommeraner og leviter i 1124.

I årenes løb i takt med at de hedenske områder kristnedes og det kirkelige administrationsapparat udbyggedes flyttede missionsmarken længere østpå. I begyndelsen af 1200-tallet var turen kommet til de baltiske lande, med danske korstog mod Estland.

Biskop Absalons gravsten

Rekonstruktion af den slaviske helligdom ved Gross Raden 10. årh.

Redigeret  17/10/2007