Forside
For alle
Billedgalleri
Østersøkeramik
Runer
Tillitse-stenen
Vender-leksikon
Linkside
Mest for fagfolk
Seminar
Faglige indlæg
Rapport
Åbne Samlinger


Østersøkeramik

Østersøkeramik er en fællesbetegnelse for krukker, drikkekar, skåle og andre husholdningskar mønstret med bølgelinier og furer. Østersøkeramikken, der altid har en flad bund, stammer fra vikingetiden og den tidlige middelalder i det sydøstlige Danmark. Samme typer lerkar kendes fra hele Østersøområdet, men blev først fremstillet i det slaviske område syd for Østersøen.

Landskabet var for 1200 år siden, som i dag, præget af lange kyststrækninger med vige, bugte og fjorde. Klimaet var stort set som i dag. Landet var ikke så tæt bebygget og der var store skovstrækninger, der i dag er fældet. Store ufremkommelige moseområder er i dag drænet. Den gang, som nu, kunne der graves ler, tørv, sand og grus op af jorden.

Ler blev hovedsagligt anvendt til keramikfremstilling og husbyggeri. Ler med et højt kalkindhold sprækker let ved tørring eller brænding, derfor er den bedste ler så kalkfri som muligt.
Vikingetidens og den tidlige middelalders keramikere kunne enten grave ler op af lergrave inde i land eller hente det ved kystklinter, som ved Præstø fjord. 

Keramik blev fremstillet af ler, magret med sand, aske, findelt granit eller organisk materiale som findelt strå. Derudover havde keramikeren behov for adgang til ferskvand fra en kilde eller en brønd. Endelig krævede keramikfremstillingen brændsel i form af træ, trækul eller tørv.

Ler til husbyggeri er som oftest gravet op i umiddelbar nærhed af byggepladsen. I jernalderen og vikingetiden anvendtes ler kun til lerklining af fletværks- og bindingsværksbygninger. Fra slutningen af 1100-tallet anvendtes ler desuden til fremstilling af teglsten

 

Fremstilling af østersøkeramik

Ornamentik
Når lerkarret efterdrejes på en kavalet er det oplagt at benytte en pind eller kam til at trække mønstre i bånd rund om karret. Derfor er Østersøkeramikken ofte mønstret med omløbende enkeltfurer, kamfurer, og bølgelinier rundt om karret

Tegning lerkar, Andestrup

Råmateriale
Råmaterialet er kalkfattigt ler, der findes overalt i Østersøområdet. Leret er magret med med knust granit eller sand og som oftest gennembrændt ved 300-500º. Derved opstår en type keramik der også kaldes vikingetidigt og tidligmiddelalderligt sortgods, eller blødt gråbrændt gods.

Farve
Østersøkeramikken fremtræder som oftest med flammet inder- og yderside, hyppigt med mørk skærv. Flammefarverne opstår ved iltning under opvarmning. Frisk fra pottemagerens værksted vil inder- og yderside som oftest fremtræde ensfarvet i nuancer af grå til gråbrun afhængigt af råmateriale. Endeligt kan den jordfundne keramik have taget farve efter fundomgivelserne

foto Østersøkeramik, skår


Overfladebehandling 
Overfladen er som regel afglattet. Ved en afdrejning med en våd klud trykkes de groveste partikler fra magringen længere ind i karret, så overfladen bliver glat. 

Bundmærker
Helt specielt for Østersøkeramikken er forekomsten af bundmærker på en række lerkar. Brug af kavalet kan i sig selv frembringe aftryk af kavalettens akse midt under bunden af karret, mens andre kors- og ringmotiver kan tolkes som bomærker, der identificerer keramikeren eller ejeren af karrene. 

tegning af Musselampen


Bomærker
Bomærkerne blev skåret ind i en hvælvet træskive, der er lagt mellem kavalet og lerkar. Herved får karret en hvælvet bund med tendens til standring.
Mellemlægsskiven har været bestrøet med sand eller beklædt med stof eller en stråmåtte, så kar og skive har kunnet skilles ad efter bearbejdningen.


 



Redigeret  17/10/2007