Forside
For alle
Billedgalleri
Østersøkeramik
Runer
Tillitse-stenen
Vender-leksikon
Linkside
Mest for fagfolk
Seminar
Faglige indlæg
Rapport
Åbne Samlinger


Runesten:

Køn og status
Runemesteren Sote ristede i 900-tallet to runesten for den samme kvinde ved navn Ragnhild. Hun har sat runesten til minde om to afdøde ægtemænd. Henholdsvis ved Glavendrup på nordvest Fyn og ved Tryggevælde å på Stevns.

Glavendrup stenen
Ragnhild satte denne sten efter Alle, sølvernes høvding, folkets præst, en hæderværdig thegn. Alles sønner gjorde disse kumler efter deres fader og hans kone efter sin mand og Sote ristede disse runer efter sin herre. Thor vie disse runer. Han skal vore en "ræte", som ailti denne sten eller slæber den herfra..

De to runesten viser at kvinder i 900-tallet havde så megen magt at de kunne rejse mindesmærker og dermed være med til at bestemme, hvem eftertiden skulle kunne huske. Om det er som selvstændigt individ eller som led i en slægt fremgår ikke umiddelbart. De fleste personer, der fik tilnavn efter en af deres forældre blev opkaldt efter faderen. Men Svend Tveskægs barnebarn Svend Estridsen blev opkaldt efter sin mor, der var kongedatteren Estrid og ikke efter sin far Ulf Jarl. Også den sydsjællandske stormand Peder Bodilsen og hans slægt har navn efter stammoderen Bodil og ikke efter faderen.


Slægtskabssystemer: I nutidens Danmark er de færreste sociale relationer slægtskabsrelationer. I et stammesamfund er størstedelen af omgangskredsen derimod søstre og brødre, tanter og onkler, svogre og svigerinder, fætre og grankusiner osv. Altså personer inden for ens egen klan, enten mennesker, der nedstammer fra samme slægt eller er indgiftet i slægten. Slægtens stamtræ kan enten beskrives gennem både faderens og moderens linie eller stamtræet kan udelukkende følge enten faderens (patrilineært) eller moderens (matrilineært) linie. 

I en matrilineær slægtsgruppe regnes kun ens mors slægtninge og ens far er faktisk lidt udenforstående, nemlig blot ens mors mand. Det mandlige overhoved i en lineær slægtsgruppe er som oftest ens mors bror og ikke ens far.

I en patrilineær slægtsgruppe regnes kun ens fars slægtninge og ens mor er blot ens fars hustru. Det mandlige overhoved er derfor som oftest ens far.

Både det skandinaviske og det slaviske område regnede med såvel matrilineære som patrilineære slægtsskabsbånd i vikingetiden, dog tilsyneladende med de patrilineære bånd som de vigtigste. De patrilineære bånd blev ikke mindst understøttet af den patriarkalske katolske romerkirke.

 


Runesten inden for Storstrøms Amt

Kilde: Niels Åge Nielsen København 1983, Danske Runeindskrifter. 
DR er en forkortelse for Danmarks Runeindskrifter. 
Nummeret kan bruges til at søge oplysningerom den pågældende runeindskrift i den nordiske runedatabase på internettet 

 


DR 212 Tillitse-stenen. Står på Tillitse kirkegård
Vikingetid/tidlig middelalder. Tekst i oversættelse: Eskil Sulkesøn lod denne sten rejse efter sig selv. Altid vil stande, mens stenen lever, denne mindeskrift, som Eskil gjorde. 
Krist og Sankt Mikkel hjælpe hans sjæl

DR 213 Skovlænge-stenen Står på Lolland-Falsters Stiftsmuseum i Maribo
Vikingetid. Tekst i oversættelse: Astråd rejste denne sten efter sin fader Jyde, en meget velbyrdig thegn.

DR 216 Tirsted-stenen Findested: Runestensvad i Nebbelunde sogn. Står på Nationalmuseet. 
Sen vikingetid. Tekst i oversættelse: Asråd og Hildvig rejste denne sten efter Frede, deres frænde. Men han var da mændenes skræk, og han fandt døden i Sverige og var først i Frikirs hærfølge, derefter alle vikingerne…..

DR 217 Sædinge-stenen. Står på Lolland-Falsters Stiftsmuseum i Maribo 
10. århundrede. Tekst i oversættelse: Tyre lod denne sten gøre efter Krog, sin mand, men han var da den stærkeste af alle. Særsveernes og syddanernes kval (lidelser) åd (dræbte) ham, af nordmænd (nordboere) den bedste. Han var (da)særsveernes endeligt.

DR 218 Tågerup-stenen. Fundet på en mark, der hørte til Tågerup præstegård, sydøst for Rødby. Nu er den indmuret i Tågerup kirkes våbenhus.
Stenen er ristet af samme runerister som Bregninge-stenen DR 219
Vikingetid. Tekst i oversættelse: Østens sønner rejste denne sten efter Sperle, deres broder, skipper (sømand) hos Esbern Næb.

DR 219 Bregninge-stenen. Står nu på Nationalmuseet. Stenen er ristet af samme runerister som Tågerup-stenen DR 218.
Vikingetid: Åse gjorde disser kumler efter Toke, hendes og Toke Haklangssøns søn.

DR 220 Sønder Kirkeby-stenen. Står nu på Nationalmuseet
10. århundrede: Tekst i oversættelse:…ser satte denne sten efter sin bror Aska. Og han fandt døden på Gotland. Thor vie disse runer
DR 221. Vordingborg. Står nu på Nationalmuseet.
Vikingetid. Tekst i oversættelse: Gjorde Thjodver (eller Thjodvi) efter Adils. Umma, Rut gjorde. 
Kommentar: Teksten kan opfattes således, at der er tale om en indskrift af en person (Thjodver eller Thjodvi) som stenrejser over en anden person (Adils). Til denne indskrift er tilføjet yderligere to personer som stenrejsere (Umma og Rut).

DR 226 Glumsø sogn, Brudstykke af runeindskrift i oversættelse:…….. til minde om ………….., Næven…..

DR 227-229 Sandby 3 runesten, en er bortkommen en står på Sandby kirkegård og en er på Nationalmuseet
Vikingetid/tidlig middelalder
Oversættelse til teksten på runestenen på kirkegården(slutningen af 900-årene begyndelse af 1000-årene):
Eskil satte denne sten efter sin bror Tue ….. Men kru ……. 
Oversættelse til teksten på runestenen på Nationalmuseet (datering tiden efter 1025)
Sølve rejste …. i Spakløse efter sin fader Suser og gjorde denne bro efter sin broder Troels. Altid vil stande, mens stenen har liv, mindeskrift denne, som Sølve gjorde. 
Oversættelse til teksten på den bortkomne sten: (datering midten af 900 årene)
Sotes søn ….. efter Thord sin broder ….
Kommentar: Spakløse kan være landsbyen Spragelse ved Holmegårds mose syd for Sandby

DR 230 Tryggevælde-stenen fra Hårlev sogn, lige på den anden side af amtsgrænsen inde i Roskilde Amt. Står nu på nationalmuseet.
Omkring år 900. Tekst i oversættelse: Ragnhild, Ulvs søster, satte denne sten og gjorde denne høj efter - og denne skibssætning - sin mand Gunulv, en "glammende" mand, søn af Nærve. Få bliver nu født bedre end han. - Han skal vore en "ræte", som ailti denne sten eller slæber den herfra.
Kommentar: Den samme kvinde Ragnhild har med den samme runerister Sote rejst sten over to afdøde ægtefæller, en på Fyn og en på Stevns. Sandsynligvis er Tryggevælde stenen den ældste


Runesten kan have både kristne og hedenske indskrifter: 

Sdr. Kirkeby runestenen på Falster:
…ser satte denne sten efter sin bror Aska. Og han fandt døden på Gotland Thor vie disse runer.

Tillitse runestenen på Lolland:
Eskil Sulkesøn lod denne sten rejse efter sig selv. Altid vil stande, mens stenen lever, denne mindeskrift, som Eskil gjorde. Krist og Sct. Michael hjælpe hans sjæl.

Jellingestenen :
Danmarks mest berømte runesten er den store Jellingesten, som Harald Blåtand rejste over sine forældre Gorm og Thyre. På stenen fortælles at Harald samlede Danmark og gjorde landet kristent. Stenen kaldes ofte for Danmarks fødselsattest
Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm, sin far, og Tyre sin mor. Den Harald som vandt sig al Danmark Norge og gjorde danerne kristne. 

Sønder Vissing-stenen: 
Harald Blåtand giftede sig i slutningen af 900 årene med en vendisk prinsesse. Hendes navn var Tove og hun var datter af Mistivoi, som var Knees over Bispesædet Oldenborg. Knees betyder konge. I 900-årene rejste Tove en sten over sin moder. Runestenen kalder vi i dag SønderVissing-stenen og indskriften lyder:
"Tove lod gøre mindesmærke, Mistivis datter, Harald den Gode Gormsøns kone, efter sin moder". 

 

Runealfabetet Futhark:

Runebogstaverne opstod omkring Kristi fødsel. I Skandinavien kendte man indtil omkring år 1000 ikke meget til de latinske bogstaver, man brugte længere sydpå og som vi bruger i dag. Runerne var det eneste form for skriftligt udtryk, man havde. Dem ristede man så i sten, træ og ben. Omkring år 1000 lærte man det latinske alfabet at kende. Det latinske alfabet egnede sig godt til at skrive på pergament og at det var lettere og hurtigere at skrive på skind end på sten siger sig selv. 
gratis runefont til download:

(hvis du bruger Windows kan du her fra siden downloade runefonten Gullskoe.ttf og placere den i mappen \windows\Fonts)



Redigeret  17/10/2007