De dansk-vendiske forbindelser i vikingetid og tidlig middelalder. 
Et forsknings- og formidlingsprojekt i Storstrøms Amt

Arbejdsseminar  - referater og indlæg

Historie, arkæologi og vendere - hvad kilderne ikke siger om venderne i Danmark (Poul Grinder Hansen): Det er et velkendt forhold, at skriftlige kilder og arkæologisk materiale ofte belyser forskellige sider af fortidens virkelighed. Når de to kildegrupper søges harmoniseret, giver det undertiden uheldige udslag. Andre gange er resultaterne frugtbare. Indlægget ridser kildesituationen op for studiet af venderne i Danmark og giver eksempler til eftertanke på fordele og faldgruber i tolkningerne

Krig og korstog (John Lind)
Traditionelt har forskningen, ikke mindst den danske, godt hjulpet på vej af Saxos fremstilling, set likvideringen af de vendiske politisk-religiøse strukturer som resultat af en konkurrence i ekspansion mellem dansk og tysk, ovenikøbet personificeret i forholdet mellem Absalon/Valdemar på den ene side og Henrik Løve på den anden. Men bortset fra en begyndende kolonisation fra tysk side var det ligeså vigtigt for områdets fremtidige stilling hvorledes det kirkeretsligt organiseredes, det vil sig til hvilken kirkeprovins det kom til at høre som følge af erobringen.


Hvor boede de? (Friederike Housted) 
Der er på Lolland, Falster og Møn en række stednavne af slavisk oprindelse. De kan deles i tidligt overleverede bebyggelsesnavne, sent overleverede stednavne, der kan være bebyggelsesnavne, og i naturnavne, som også kan gives bebyggelser. Blandet dem er der både eksisterende bebyggelser og forsvundne bebyggelser. I oplægget forsøges via marknavnematerialet at fastslå, om den tidligste, slaviske bebyggelse har ligget på samme stede som den nuværende eller ej. Ved de forsvundne bebyggelser om marknavnene kan lede os hen, hvor de har ligget. Hvad slag bebyggelser var de? Er der et mønster, som vi kan følge? Påfaldende ligheder? Fandtes der både rene slaviske og blandede bebyggelser

Snekkenavne og andre stednavne fra vikingetid og tidlig middelalder i Storstrøms Amt (Bente Holmberg) Institut for navneforskning

Vendisk søfart og skibsbygning (George Indruzewski) 
Danmarks øer finder sig midt i det vestlige Østersøområde. Østersøen har altid været betragtet som og har nogen gange også dannet en naturlig grænse. Denne grænse kan man kun overskride ved hjælp af en sødygtig båd. De vestslaviske stammer, der i vikingetid (og tidlig middelalder) boede på sydkysten af Østersøen, var sandsynligvis i stand til at bygge, sejle, og benytte søgående både på tværs og kryds i det vestlige Østersøområde. Her præsenteres deres bådebygnings-"kunst" med særlig vægt på forskelle mellem de skandinaviske og vestslaviske skibsbygningsprincipper, metoder, materialer, og redskaber. Søfart af disse stammer præsenteres med fokus på de sidste resultater fra eksperimentel arkæologi og forsøgssejlads med vikingtidskopier og andre både. Sidst, men ikke mindst, præsenteres de mennesker som byggede i de danske øer deres afspejlede, historiske billeder som "vender og fjender". Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter


Landtransport i Danmark i vikingetid og tidlig middelalder (Per Ole Schovsbo)
Forskning og forsøg med kopier af køretøjer fra oldtid og middelalder har givet nye informationer om landtransportens kapacitet - og stillet nye spørgsmål til tidens veje og vejbelægninger i byerne. Konklusionen er at danske forhold er tæt knyttede til nordvest-europa og distancerer sig fra det øvrige Skandinaviens maritime kultur
Danmark og møntvæsenet syd for Østersøen i tidlig middelalder (Jørgen Steen Jensen) 
Skattefund som kilde til udskillelse af regionale og etniske grupper omkring Østersøen (Bodil Holm Sørensen)



Svear och daner? (  Lunds Universitets institut for arkæologi )
- Begravning och kollektivitet i det vikingatida sydöstra Skandinavien (Fredrik Svanberg ) Föredraget presenterar en studie av vikingatidens gravar i sydöstra Skandinavien (Skåne, Bornholm, Halland, Småland, Blekinge, Öland) och vad dessa gravar kan säga om kulturella skillnader mellan mindre människogrupper och i förlängningen uppfattningar om identitet och gemenskap. 

Östersjökeramiken öster om Sundet. Vendiska kontakter i brytningen mellan skriftliga och arkeologiska källor."
Östersjökeramiken är en av de tydligaste exemplen vi har i Skandinavien på förbindelser med slaviska områden. Hypoteserna om godstypens ursprung och etniska tillhörighet hör till ett problemområde som berörts inom dansk och svensk arkeologisk forskning utan att vi kunnat uppnå entydiga resultat. Jag kommer inte att beröra de kontakter som man upprätthöll mellan östslaver, götar och svear. I mitt inlägg vill jag framföra en tolkning baserad på ett kontextuellt synsätt inriktad på komplexet i det södra östersjöområdet . Detta innebär att man metodiskt tar hänsyn till
mikromorfologin hos östersjökeramiken och studerar utvecklingen över tid mot bakgrunden av det socioekonomiska förändringarna under sen vikingatid och medeltid i Skåneland och Schleswig-Holstein/Mecklenburg. Regionala skillnader i kvalitativt och kronologiskt hänseende avslöjar det primära införselområdet, den vidare utvecklingen i Skåneland och hur relationen med slaviska keramiker skiftade.
En viktig aspekt som gäller dansk-vendiska förbindelser är den traditionella upopdelningen i en tid med goda och rika förbindelser före år 1100 och en tid av militära konflikter i tiden därefter. I mitt inlägg kommer jag att understryka kontinuiteten i de politisk-ekonomiska relationerna och poängtera vikten av att differentiera de olika aktörerna danskar, saxare, obodriter, wilzer, raner, pomrare och polaner (den samlade stam som låg under piasterna). I detta avseende är det metodiskt intressant att se de kontraster som uppträder i skriftligt och arkeologiskt källmaterial.


Keramik og andre slaviske indflydelser i det sydvestlige Sjælland i vikingetid og tidlig middelalder. (Henning Nielsen)
Den slavisk inspirerede østersøkeramik findes overalt i det sydvestlige Sjælland og findes typisk i nærheden af de eksisterende landsbyer. Udgravninger antyder, at østersøkeramikkens opdukken i sen vikingetid sker både hurtigt og massivt. Keramikkens form- og dekorationselementer er særdeles længelevende og indicerer vedholdende kontakter til "hjemlandet" syd for Østersøen. Nye tekniske analysemetoder viser, at selv lerkar, hvis form og dekoration er identiske med "hjemlandets" er produceret lokalt i Sydvestsjælland. Vendiske knivskedebeslag er et andet sporelement for slaviske kontakter. Desværre udgøres det ret talrige materiale endnu kun af løsfund.


Venderne i det sydfynske øhav (Jørgen Skaarup)
Selvom øerne syd for Fyn ikke i samme udstrækning som Lolland, `Falster og Møn via stednavne skilter med forbindelser til de vendiske områder syd for Østersøen er påvirkninger på godt og ondt dog også tydelige her. Til de fredelige hører vidnesbyrdene om vendiske bosættelser og handelsrelationer, mens foreløbig 3 tilflugtsborge - den ældste fra 700-tallet - og et par store, formentlig kongelige anlæg fra 1100-årene vidner om, at ikke alt har været idyl, og specielt ikke midt i 1100-tallet. Disse forhold vil blive belyst i indlægget
Afsluttende diskussion
Opsamling (Anna-Elisabeth Jensen)


Kort oversigt over  indlæg fra seminaret

Redigeret  17/10/2007