Forside
For alle
Billedgalleri
Østersøkeramik
Runer
Tillitse-stenen
Vender-leksikon
Linkside
Mest for fagfolk
Seminar
Faglige indlæg
Rapport
Åbne Samlinger

Indlæg fra arbejdsseminar d. 25. -26. september:

HVOR BOEDE VENDERNE PÅ LOLLAND-FALSTER?

af Friederike W. Housted

I dette oplæg har jeg valgt at behandle den væsentligste del af mit oprindelige stednavnemateriale fra Lolland og Falster. Jeg har undladt de lokaliteter, hvor der kun forekommer et enkelt marknavn af slavisk oprindelse, da jeg primært vil koncentrere mig om de steder på de to øer, hvor der kan registreres en øget slavisk aktivitet i form af bebyggelsesnavne, steder, der er relevante for en arkæologisk undersøgelse og områder, der har flere slaviske stednavne, liggende tæt på hinanden.

Jeg vil forsøge en så præcis lokalisering som det kan lade sig gøre. I heldigste fald figurerer navnene på kort fra det 18. og det 19. årh. I andre tilfælde har man kun markbøgerne som den eneste lokaliseringshjælp og der kan kun være tale om omtrentlige lokaliseringer ved hjælp af nabonavne, der forekommer på kort.

Umiddelbart er der ikke nogen lokaliseringsspørgsmål vedrørende de stadig eksisterende landsbyer, men man skal være opmærksom på om der i deres ejerlav forekommer marknavne, der peger på, at landsbyen har vandret rundt før den kom i dens nuværende position.

Navnene bliver præsenteret i 8 grupper i en retning fra vest til øst.

Nordvest Lolland
Kobelitse, ( *Kobylici/*Kobylica) en forsvunden by i Sandby sogn, nord for Tårs. Landsbyen eksisterede endnu i 1600-tallet men mangler i 1700-tallets kortmateriale. Generalstabskortene nævner en Kogelsebæk, der løber nord for Tårs. I Markbogen nævnes Kobelitse sammen med det ligeledes forsvundne Reersnæs, altså lå de to landsbyer tæt ved hinanden. Kobelitse havde da fem gårde, af dem var de to øde, medens Reersnæs havde otte gårde og af dem var der to øde. MB nævner kun to marker, Schandtze Skifft med 217 agre og Kobeløtz Thoffte Skifft med 63, som de to byer havde til fælles. Schantze Skifft skylder vist sit navn skandsen ved færgebroen vest for Tårs, som kan ses på adskillige kort fra 18. og 19. årh. Men det hjælper ikke meget med at afgrænse marken. På et af vejdirektoratets kort fra 1799 er der på vejen fra Tårs by til færgestedet to gårde, som benævnes Repenes Gaardene, et navn, som minder meget om det forsvundne Reersnæs. Kobelitse kan have ligget i forlængelse af Reersnæs og hen mod bækken, der stadig bærer byens navn. Det er desværre ikke muligt at komme nærmere til en mere præcis beliggenhed.

Sydvest Lolland: Gruppe 1: 
Her har vi en større koncentration af slaviske stednavne med Kuditse, Tillitse, Ulitse og Revitse, som alle er bebyggelsesnavne.

I Kuditses (*Chotovici) ejerlav er der ikke marknavne der tyder på en tidligere placering af bebyggelsen end den nuværende. I 1300-tallet nævnes der en Michael Bonde de Quodevitse, derfra formodningen om, at der har ligget en adelsgård i Kuditse. Marknavnene i byens ejerlav giver imidlertid ingen fingerpeg i den retning, men C.C Haugner nævner i sin bog om Lollands Sønder Herred en mindre forhøjning og på den et brændt jordlag på ca. 45 cm. tykkelse indeholdende små røde korn af ler, der ligner brændt tegl, i den del af Kuditse Mark som ligger op mod Lammehave strand. Stedet kunne være interessant for en nærmere undersøgelse. Natur- og marknavne af slavisk oprindelse mangler fuldstændigt.

Tillitse ( *Tilici) er den eneste sogneby med oprindelig slavisk navn og man ville være tilbøjelig til at mene, at den altid har ligget på samme plads med kirken inde i byen og tofterne lige i udkanten af byen. Dog taler kortmaterialet fra 19. årh. for andre muligheder. Syd for Klynge ligger Gammel Toft og syd for den Tillitse Tofter. Dette taler for at Tillitse på et tidligere tidspunkt må have ligget ca. 1 km. sydvest for dens nuværende position. Byens navn, med et tysklånt personnavn Tilo som første sammensætningsled, taler for en sen datering for bebyggelsen, muligvis i anden halvdel af 12. årh . Navnet fortæller os, at Tillitse var byen, hvor Tilos folk boede. Tilo selv var kristen, ellers ville han ikke bære et tysk fornavn. Derfor spørgsmålet, har han forbindelse til kirken? Den hører til blandt Lollands ældste kirker og det var derfor interessant om det en gang bliver muligt at undersøge om kirkens ældste dele, eller måske en tidligere kirkebygning på stedet var samtidig med det første Tillitse. Af lige så stor interesse er om den middelalderlige Tillitse gård er af samme alder som den slaviske bebyggelse. Selve navnets grundform 'Tilici kan udover den ældste tolkning "Tilos klan" også have en nyere tolkning, der formodes at være aktuel i anden halvdel af 1100-tallet, nemlig "Tilos folk", altså dem der bor i hans landsby og arbejder for ham. Udfra navnet tegner der sig nærmest en sammenhæng med storgård, kirke og landsby. Det ville være interessant at se om en arkæologisk undersøgelse på stedet kan af- eller bekræfte denne antagelse.

Ligesom i de to foregående bebyggelser, er der ikke nogen marknavne af slavisk oprindelse i Tillitse. Det kunne tolkes ved en tidlig forsvinden af de oprindelige beboere eller deres efterkommere, der jo var de eneste, der kendte og brugte disse navne.

Tæt ved Tillitse Tofter nævner Lollands Sønder herreds jordebog og register fra 1571 Ulitse Tofter. Ulitse (*Ulica) er også et bebyggelsesnavn, men det optræder kun den ene gang i den ene kilde, vi har derfor ingen mulighed for at lokalisere det mere præcis.

I Majbølles Tofte mark lå i 1682 Revese Agerskifte (*Redovici). Ca. 1 km. syd derfra forekommer navnet igen i Revitse Skov. Det er også navn på en forsvundet bebyggelse af samme type og samme datering som Tillitse. (12.årh.)

 

Disse fire bebyggelsesnavne er de eneste spor efter de slavisktalende beboere i området. Natur- og marknavne, som har været afgørende for at kommunikere og orientere sig er gået tabt, på et tidligt tidspunkt og er erstattet med nyere danske marknavne.

Sydvest Lolland Gruppe 2. 
Kramnitse, Glukse, Mulese.Markbogens Krammesze lå efter al sandsynlighed på øen Tjørnebjerg. Det er et oprindeligt naturnavn *Krƒpica. Dets præcise betydning er uvis, da *krƒpa, som navnet er bygget på, ikke har efterladt sig spor i de slaviske sprog, bortset fra i stednavne, hvor det betegner steder som har vand i nærheden. I kort afstand derfra, ca. 1½ km. sydøst for Hoby ligger Glukse, (*Gluchovica/*Gluchovec) som i Markbogens tid vist var et større areal. På et kort fra 1787 er Glukse en pynt i den nu udtørrede Rødby Fjord. Navnets betydning afslører, at da stedet fik sit navn var det øde og forvokset. I selve Glukse Mark nævner Markbogen et Mullese Agerskifte. Jorden der var så dårlig, at den ikke havde været besået i mere end 20 år. Dette bekræftes også af navnets betydning *Mulica, sted med våd, sumpig jord. På kortet fra 1787 er der også en Mullese Skov nordøst for Glukse.

I modsætning til gruppe 1 har vi her tre naturnavne af slavisk oprindelse og ikke noget bebyggelsesnavn. Hvor har disse vendere boet? Gemmer et af de tre naturnavne en bebyggelse? Der er selvfølgelig intet til hinder for, at man benævner en bebyggelse med et beskrivende navn, som er relateret til stedets udseende og ikke til en gruppe mennesker. I så fald er det svært at sige hvilket af de tre kunne have været en bebyggelse. En anden antagelse er, at de lokale slavere boede i de nærliggende danske byer som f.eks. Skibelunde.

Sydlolland: 
En næsten lignende situation møder os ca.10 kilometer sydøst for Rødby hvor to naturnavne af slavisk oprindelse, Billitse (*Bylice) og Krambes (*Krƒpec), ligger omgivet af byer med udelukkende danske navne. Billitse, syd for Bjærnæs og Sjælstofte, var, før de blev landfaste, to små græsholme, hvor man næppe kan forestille sig at der kunne stå en bebyggelse. Billitses slaviske grundform betyder iøvrigt heller ikke andet end "græsbevokset sted". Ca. fire km øst for Billitse, sydøst for Sjælstofte ligger Krambes. Jens Sørensen har beskrevet det som "Græsholmer og Landstriber", vist også et sted uegnet til bebyggelse. Man må da antage, at de nærliggende landsbyer i tidlig middelalder har haft en del slavisk befolkning.

Midtlolland:
  Binnitse: (*Bynici/*Zbynici) Overleveringerne vidner kun om Binnitsegård, men der har uden tvivl også været en bebyggelse på stedet, en landsby, hvor Byns eller Zbyns folk boede. Der er i nærheden hverken marknavne, der peger på den forsvundne bebyggelses placering eller sådanne af slavisk oprindelse.

Næste side

 

 


Redigeret  17/10/2007