Forside
For alle
Billedgalleri
Østersøkeramik
Runer
Tillitse-stenen
Vender-leksikon
Linkside
Mest for fagfolk
Seminar
Faglige indlæg
Rapport
Åbne Samlinger

Indlæg fra arbejdsseminar d. 25. -26. september:

 HVOR BOEDE VENDERNE PÅ LOLLAND-FALSTER?    (side 2)

Situationen på Falster adskiller sig fra Lolland ved, at man der finder flere slaviske naturnavne, nogle formodede bebyggelsesnavne og kun et sikkert bebyggelsesnavn.

Syd Falster: 
Gorke (ved Skelby), Dalgehavns Mark, Gorke (ved Stavreby).

De tre lokaliteter har ligget i forholdsvis kort afstand fra hinanden, men i tre forskellige byers ejerlav. Gorke (*Gorka) ligger i den nordøstlige udkant af Skelby, tæt ved byen. Dalgehavns Mark (*Dalky/*Daleki/*Daleks Havn) lå vest for Fiskebæk nær kysten og kan i en mulig grundform tolkes som bebyggelsesnavn, men der er flere mulige grundformer til navnet. Navnematerialet i den nærmeste omkreds af Dalge- peger ikke på forsvundne bebyggelser. Gorke (*Gorka) i Stavrebys Østermark nævnes kun i Markbogen og kan derfor ikke lokaliseres mere præcist.

Midtfalster: 
Korselitse: (*Choc"lici) er det eneste sikre bebyggelsesnavn af slavisk oprindelse på Falster. Det hører til samme type som de fleste slaviske bebyggelsesnavne på Lolland og fremviser også kombinationen landsby og middelalderlig gård med samme navn. Den sidste bebyggelse, før Korselitse landsby blev nedlagt i 1687, har enten ligget vest for hovedbygningen, i den nuværende park, eller måske rundt om hovedbygningen. Markbogen nævner følgende navne, der peger på nærliggende bebyggelse. Det er Toffte Aggere og By Aggere i Riis Marchen, Byager Schifte i Strand Skou Marchen og Byager Schifte i Lillemarch. Et kort over Corselitse Hovedgaards Marker fra 1766, d.v.s. fra før Classens ombygninger og anlægning af parken, viser, at de tre ovennævnte marker lå rundt om Korselitse. På kortet, kan man i Riis Marchen og i den vestlige del af Strand Skou Marchen stadig ane bytofternes, vist også gadekærets omrids. Hverken i Markbogen eller i kortmateriale er der navne der peger på en tidligere beliggenhed. Natur- og marknavne af slavisk oprindelse mangler også her. Navnets grundform tillader en omtrentlig og lidt usikker datering til det 13. årh. Korselitse må altså have været en ny bebyggelse, da den blev omtalt i Falsterlisten.

Nord Falster: 
Glinke, Glindtzetofft, Paniche Kilde, Musel, Gorke, Tekkele agre, Fribrødre.

Glinke (*Glinik/ *Glinka) ligger nord for Moseby ved skellet til Åstrup. Navnets slaviske grundform fortæller om forekomst af ler i jorden og dette bekræftes yderligere af Markbogens beskrivelse. Af Glinkes 42 agre, havde ager nr. 38 og 39 tilsammen et fradrag på 2340 alen for et vandhul. Om dette kunne være den lergrav, som grundformen *Glinik understøtter er uvist. I kort afstand derfra, i Åstrups Østermark ligger Glindtzetofft (**Glinica/ *Glini܇e/ *Glinec), som kun nævnes i Markbogen, og derfor ikke kan lokaliseres helt nøjagtigt. I Markbogen nævnes den mellem Pille Toft og Rørbul Støcker Schifft,og da de to navne på et kort fra 1797 er placerede nordøst for Åstrup, nær skellet til Moseby, må vi gå udfra, at Glindtzetofft også har ligget i nærheden. Markbogen registrerer også her mere ler end muld i jorden og er dermed i overensstemmelse med det slaviske navns betydning. Det er bemærkelsesværdigt at have to forskellige navne dannet på samme rod så tæt på hinanden. Kunne det ene have været en bebyggelse? I Åstrups Søndermark ligger Paniche Kilde agre (*Panky/ *Paniks Kilde) og forekommer heller ikke på noget kort. Med Markbogens hjælp kan stedet placeres sydvest for Åstrup, lidt nord for Maglemose. Musel/Mudtzer ager (*Mo‡"r) ligger ca. 600 m. nord for Åstrup ved et engområde. Navnets betydning, sumpet jord, svarer også her til stedets karakter. Lader vi bygrænserne ud af betragtning, har vi her fire slaviske stednavne, der ligger tæt ved hinanden og næsten rundt om Åstrup. Hvor har navngiverne boet? Måske har Åstrup haft blandet befolkning, måske skal vi regne med en forsvundet slavisk landsby?

I Vejringe har vi en lidt anden situation med to slaviske navne langt fra hinanden. Gorke (*Gorka) ca. 700 m. øst for byen og Tekkele agre i byens vestlige ende. Navnets to mulige grundformer tillader at tolke stedet som en bebyggelse (*T"chly) eller som et sammensat slavisk dansk marknavn (*Techels ager).

Fribrødre (*Pribrodje) oprindelig betegnende et sted ved et vadested, det være sig et landskab, eller det være sig en bebyggelse. Både vadestedet og den mulige bebyggelse, markedsplads eller hvad det nu var, som oprindeligt bar navnet *Pribrodje kan formodes at have ligget nordvest for Maglebrænde, ved eller lige vest for den gamle Fribrødrebro. Dette bevidner et marknavn Pri brødres agre, som kortmateriale fra 1793 lokaliserer vest for den gamle Fribrødrebro.

 

 

 

Der er ingen tvivl om, at slavernes spor på Lolland og Falster først og fremmest bør søges i de få bebyggelser med oprindelig slavisk navn. Den mest interessante af alle er dog Tillitse, hvor spørgsmålet er, om den tidlige slaviske bebyggelse er samtidig med kirken eller en forgænger til denne, og med den første Tillitse gård.

I modsætning til de danske landsbyer er der i de slaviske byers ejerlav ingen marknavne af Gammelby typen, eller andre navne, der tyder på, at bebyggelsen flyttede rundt i sit ejerlav. En undtagelse er dog Tillitse med navnene Gammel Toft og Tillitse Tofter sydvest for den nuværende bebyggelse. Det er derfor vigtigt at undersøge, i hvilken tid Tillitse lå sydvest for dens nuværende beliggenhed. Og er det det slaviske eller et senere dansk Tillitse, der har ligget der?

Et andet, ikke mindre vigtigt spørgsmål er: Har der været en slavisk bebyggelse ved Pri brødre Agre, eller er *Pribrodje et landskabsnavn. Hvis det sidste er tilfældet, må vi gå ud fra, at der i områdets danske byer har været et betragteligt slavisk element i befolkningen, for at sådan et navn kunne opstå og overleve. Det samme kan man antage for de lollandske og falsterske byer, i hvis nærhed forekommer slaviske naturnavne.

Man har længe haft en forestilling om, at de slaviske byer på Lolland og Falster stammer fra Vikingetiden, især pga Korselitses og Tillitses størrelse i middelalderen og i 1600-tallet. Tre af de navne som kan dateres, viser noget andet. Tillitse kan pga kulturelle forhold (pn. Tilo) dateres til en tid, hvor nordvestslaverne antager tyske fornavne, det kan sættes til anden halvdel af 12. årh. Revitse kan dateres pga. den lydlige overgang i sin første stavelse fra *Ra- til *Re, hvilket også sker i anden halvdel af 12. årh. Korselitse kan dateres til det 13. årh. på baggrund af palataliseringen i sit første sammensætningsled fra mouillerret t (tj) til c. Desuden er alle de sikre bebyggelsesnavne i undersøgelsesområdet med undtagelse af Ulitse og måske også Kobelitse af samme type. De er sammensat af et personnavn med et suffiks -ici, hvilket begynder med at betegne mennesker af samme slægt og ender med at betegne simpelthen folk. Tilos folk, Chots folk, Byns Folk, Choc"ls folk har boet i Tillitse, Kuditse, Binnitse og Korselitse og har arbejdet for deres herrer, Tilo, Chot, Byn og Choc"l. Dette afhængighedsforhold kunne yderligere bevidnes af forekomsten af middelalderlige gårde i disse byer. Denne brugs og betydningsændring af -ici suffikset bliver også aktuelt ca. i anden halvdel af 12. årh. Disse dateringer baserer sig udelukkende på sprogvidenskabelige undersøgelser. Det er derfor overordentligt interessant at se hvilke dateringer en arkæologisk undersøgelse vil afsløre. Vil der være enighed, eller vil de to discipliner modsige hinanden? Et sidste spørgsmål til arkæologen vil være: Hvorlænge fik de slaviske bebyggelser lov til at eksistere og hvordan gik de ned? Den totale mangel på natur- og marknavne vidner om, at bebyggelsen ikke har været kontinuerlig.

 

side 1

printversion u. billeder



Redigeret  17/10/2007