Forside
For alle
Billedgalleri
Østersøkeramik
Runer
Tillitse-stenen
Vender-leksikon
Linkside
Mest for fagfolk
Seminar
Faglige indlæg
Rapport
Åbne Samlinger

Indlæg fra arbejdsseminar d. 25. -26. september:


Skattefund som kilde til udskillelse af regionale og etniske grupper omkring Østersøen.
Bodil Holm Sørensen

I Danmark/Norden findes der vendiske genstande i skattefundene og syd for Østersøen gør det modsatte sig gældende. Kan man overhovedet bruge skattefund som kilde til at belyse etniciteten? Ja, det vil man sandsynligvis kunne, men først efter fornyet gennemgang og analyse af materialet. 
Vi mangler både en bearbejdelse af genstandsmaterialet med dette formål for øje og en sideløbende debat om begreberne etnicitet og etniske grupper. Altså forskning der er rettet mod både at få greb om de pågældende grupper og interaktionen mellem den v.h.a. genstandsmaterialet.

I det følgende skal jeg forsøge at trække nogle linier op. Der vil således i højere grad være tale om forslag til fremtidig forskning end færdige resultater. Baggrunden er, at jeg i 1989 skrev licentiatafhandling om de danske brudsølvdepoter fra vikingetiden i det nuværende Danmark. Dette arbejde griber jeg tilbage i, og til lejligheden har jeg suppleret med lidt materiale fra de sydlige Østersøegne. Der er altså ikke tale om egen forskning i det baltiske materiale med henblik på gruppeproblematikken.


De danske depoter
I forbindelse med licentiatafhandlingen blev de danske brudsølvdepoter gennemgået. Analyserne omfattede 69 depoter, og yderligere 66 ringere dokumenterede skattefund indgik i kildekritikken. Mit ærinde var betalingsmidlernes udvikling og herunder brudsølvets fragmenteringsgrad. Der er selvfølgelig meget hvalpefedt i en licentiatafhandling, og både forskningen som sådan og jeg har gennemgået en udvikling siden 1989. 



Typologi og kronologi

Er den relative typesammensætning stabil?
En vurdering af analyseresultaternes rækkevidde forudsætter et overblik over, hvor fast fundbilledet er, eller sagt med andre ord hvor stor sandsynligheden er er for at nye fund bryder radikalt med det hidtidige billede.
Depoterne blev opdelt i 10-årsintervaller efter fundår (registreringsår). Disse intervaller er sammenlignet med hensyn til indholdet af genstandstyper. Kort - meget kort - sagt viste denne arbejdsgang, at fundsammensætningen stort set er uændret siden 1920. Nye fund skal altså være store og typemæssigt afvigende for at kunne ændre billedet og det er, fundfrekvensen taget i betragtning, ikke sandsynligt, selv om detektorfolket forsyner os med skatte.
Vægtanalyserne m.v. er foretaget inden for nogle geografiske grupper: Jylland, Fyn med øer, Sjælland med øer og Bornholm, og med baggrund i en række korrespondensanalyser er der foretaget en kronologisk opdeling i en fundgruppe fra 800-900/950 og en fra 900-1050'erne.



Typerne

De permiske armringe
De permiske armringe er fremmede fugle i 800-årenes skattefund - som navnet antyder er de fra Perm-området. De findes over et stort område, nemlig Norden, England, Irland samt Estland og Forpommern. Typen har østlig udbredelse både i Norden, og dens kronologiske fixpunkt er i Danmark Sdr. Kirkebydepotets møntdatering til tpq 846. I 900-årenes danske depoter findes den kun i brudt form. Generelt dateres den til 850-950 (Munksgaard, Stenberger, Hårdh).

Spiralarmringene
Spiralarmringene har forbindelse til den ovennævnte type, idet der sandsynligvis er tale om hjemlige kopier af netop de permiske armiringe.

Remendetunger og trefligede spænder
Remendetunger og trefligede spænder stammer fra central- og forasiatisk rytterudstyr fra sent 6. og især 7. århundrede. De kommer til Norden mia merovingernes topunkts sværdophæng (som også brugtes under karolingerne). De små er fra 9. og de større er fra 10. århundrede.

De ældste skattefund indeholder altså en del fremmede typer, men ingen af dem er topprioriterede i forhold til venderproblematikken. De senere skatte indeholder derimod en række typer, som kan kaste lyse over den aktuelle problemstilling.

Halsringe
Snoede og flettede halsringe dukker op i slutningen af 800-årene eller i begyndelsen af 900-årene. Den tidligste datering er tpq 941 (hele genstande), men snoede tene (brudte) findes allerede fra tpq 913 i Vester Vedsted. Halsringene fortsætter til langt efter år 1000 - på det svenske fastland endog indtil ca. 1100.
Halsringene findes i Norden, på De britiske Øer (i de områder, der var under nordisk indflydelse), Nordtyskland, De baltiske Lande, Rusland (i hele brudsølvområdet dvs. guvernementerne Moskva, Vladimir, Rjazan og Kiev-området). 
De nordiske er lokalt fremstillet adskillige steder rundt omkring i Norden (Hårdh 1976b:52), men typen som sådan har forbindelse til Sydrusland og Sortehavsområdet.
De østlige har anderledes - pilebladsformede - endeplader end de lokale. I Bolbygårdfundet findes der en sådan, der på Nationalmuseet er fejlbestemt som "snørelidse el.l." (Liebgott 19798:32 fund nr. 37). Denne endeplade er østlig, måske vestrussisk. På Gotland findes halsringe med pilebladsformede endeplader i fund nedlagt kort før år 1000, men typen som sådan er ældre (Stenberger 1958:91, 1947: fig. 175-1 og 2).

Halsringene som sådan dækker et kæmpestort område, og hvis man skal skyde sig nærmere ind på de vendiske, må man se på endepladerne. Kan man blandt de østlige udskille specifikt vendiske??? Evt. skal de behandles sammen med bæltehager og blink.

Armringe
Der findes der en hærskare af forskellige armringe hovedsagelig i de depoter, der har tpq 936-1002. De har rund ten og knude- eller spirallukke eller evt. to om hinanden snoede runde tene.
De findes i Norden - talrigest - men også på De britiske Øer, i Holland, Nordvesttyskland, i Baltikum samt i Nord- og østrusland. Derimod er de sjældne i de slaviske områder syd for Østersøen (import fra Norden). De nordiske armringe er fællesformer, men har sydrussiske forbilleder.
Armringe med spade- eller dråbeformet endestykke findes i to eksemplarer i Skandinavien, og de stammer oprindeligt fra Kiev. De findes dog også i lokale varianter på Gotland, i Blekinge, Danmark og Polen. Det er uvist om deres forekomst i Polen er knyttet til nogen bestemt etniske gruppe, og i givet fald hvilken.
Der findes desuden armringe med båndformet ten og spiral- eller knudelukke eller evt. med ruderformet eller polyedrisk lukke. Armringe med båndformet ten og parallelle sider og spriallukke er hjemlige - de findes i Norden, sparsomt i Nordtyskland og Mecklenburg. Der findes brudstykker af dem i de slaviske egne, men de er sjældne.

Sølvperler
De sølvperler med dobbeltspiralornamentik, der kendes fra Danmark, er sandsynligvis lokale, men er fremstillet efter karolingisk forbillede. Der skulle være ca. 70 af dem i Mellem- og Østskandinavien og i resten af Østersøområdet ca. 10 stk. Det lyder umiddelbart af få. Analyser af formelementer tyder på, at der er flere fremstillingssteder i Østskandinavien (Duczko). 
Min antagelse er, at perlerne kan opdeles i flere geografiske og kronologiske grupper, hvis de analyseres med henblik på motivvalg og ornamenteringsteknik - herunder graden af fladedække samt forholdet af filigran og granulation. Duczko har berørt dette, men mig bekendt er han endnu ikke nået frem til noget resultat.

Kapselformede perler
Disse findes fra Skåne, Gotland, Nordtyskland, de gamle slaviske områder fra Mecklenburg i vest til Vestpreussen, Posen og Schlesien i Øst. Der er især mange i Brandenburg og Pommern (men ingen i Norge og Finland). Skovmand mente, at de er vendiske, og han refererer her til Knorr, som mener, at de er fremstillet i de slaviske områder ved Østersøen og importeret til Danmark. Dog har de ikke deres typologiske oprindelse der. De er de også generelt, men nogle ligner vestlige arbejder efter deres granulation og filigran at sømme (Hårdh 1976:88, 90).
Der er altså kapselperler i de vestslaviske områder, men de er efterligninger af forlæg fra Tjekkiet og Slovakiet, Polen og Sydrusland. De er fremstillet i Mellemeuropa evt. i Prag og/eller i Sydrusland. Stenberger vægtlægger de sydrussiske impulser (østeuropæisk og forasiatisk formsprog), og Den nære Orient fremhæves ofte som det egentlige oprindelsesområde, men selv jer jeg ikke utilbøjelig til at tro, at deres oprindelse må søges endnu længere øsstpå. 

Tolstrup-Hiddensee-kors
Denne type findes i depoter med tpq mellem 954 og 991. Selve Tolstrup-depotet har tpq 991. De findes på Gotland som fragmenter og i fire fund fra det svenske fastland. Skovmand fremførte, at der ikke er fundet Tolstrup-Hiddensee-kors fra før 950, flest i perioden 950-1000 og nogle få fra tiden 1000-1050. Hårdh mener derimod ikke, at de kan være senere end slutningen af 10. årh.
Den stilmæssige udformning er nordisk, og Hårdh mener da også, at de er fremstillet i Skandinavien. De tilhører sammen kreds som Gravlev-Terslev-stykkerne. I Hedebys havn er der fundet 42 patricer bl.a. til denne smykketype. De fleste findes i Østersøegnene fra Sønderjylland, Gotland, den svenske østersøkyst og over Tyskland, Polen og Kievområdet. Selve Hiddensee-skatten har et nordisk præg, og den er nedlagt i slutningen af 900-årene. 

Spidsovale sølvblikplader med midterribbe
Denne type er vendisk; der er således ingen i Østpolen. De afsluttes i den ene ende med dobbeltspiral og i den anden med en lille hage.
De findes i depoter med tpq mellem 962 og 1047. I det nuværende Danmark findes de i 5 skattefund, som alle stammer fra egne nær Østersøen. Hertil kommer to svenske (tpq 1000 og 1120). På Gotland findes de kun i få depoter, og altid i brudt eller beskadiget form.

Ørenringe af baltisk type
Disse findes i depoter med tpq mellem 941 og 1018 (Skovmand 950-1050). Der findes tre hovedtyper af slaviske ørenringe: Ørenringe med cirkelformet bøjle med halvrund plade, nogle med aflang bøjle med gitterværk samt Tempelhoførenringe, dvs. med sølvperler. De er fremstillet i de slaviske egne, og de to sidste typer er sjældne i Danmark.
Tempelhofskatten i Brandenburg, som er nedlagt ca. 970, er den ældste forekomst i Nordtyskalnd af disse ørenringe. De Gotlandske er sene - fra ca. 1000 og resten af det 11. årh. Terslevfundet med tpq 941 er den ældste danske skat med ørenringe. Typen findes i 23 gotlandske og 14 ölandske fund. Dvs. de er tidligere i Danmark end i Brandenburg - et metodisk memento. 
Disse ørenringstyper er sandsynligvis fremstillet i det vestslaviske område, men de er inspireret af byzantinske former (Hermann1982). Eventuelt går byzantinernes brug af dem tilbage til arabiske forlæg. 


Sammenfatning

Hvis man skal give et sammenfattet bud på fremtidig forskning med det formål at udnytte skattefundene som kilde til etniske og lokale grupper omkring Østersøen må blive som flg.:
Genstandstyper, som med fordel kan underkastes analyse.
· Halsringe med pilebladsformede endeplader
· Spidsovale plader/bæltehager/blink
· Sølvperler
Analyseelementer
· Definere de forskellige værkstedskredse.
· Analysere teknikkerne: granulation og filigran. Oprindelsen til den slaviske filigran- og granulationsteknik er ikke definitivt opklaret, men at der er tale om lokale slaviske smykker med forlæg i orientalsk og byzantinsk formsprog er sandsynligt. 
· Klarlægge de forskellige slaviske smykkers indbyrdes udbredelse.
· Analysere typernes fordeling: seriationer af fundene, "højdekurver" over typerne/typekombinationerne. Er der således regioner, hvor de fremmede genstande overvejende har samme proveniens?
· Korrespondensanalyse. Hvor meget korrespondelsanalyser vil give, kan jeg p.t. ikke overskue, men man bør kunne udskille fund/fundkomplekser med "normal" sammensætning (evt. lig de depoter, der kun eller i overvejende grad indeholder lokale genstande) og "udliggere" i form af fund med usædvanlige fund eller fundsammensætninger (importgenstande eller etnisk specifikke genstande)
· Disse analyser bør sammenholdes med de analyser, der er foretaget af lod- og vægtmaterialet.

Altså - kilden taler, når nogen har knoklet sig gennem samtlige fund og har fundet normaler og anomalier. Det skal vi i krig med!

Litteratur (minimalistisk udvalg)

Duczko, Wladyslaw, 1983: Slaviskt och gotländskt smide i ädla metaller. I: Jansson, ingmar (ed): Gutar och vikingar. 
samme 1985: the Filigree and Granulation Work of the Viking Period. Birka V.
samme: En guldpärla från Bjärges, Gotland. En kort indledning till den gotländska senvikingatida filigrankonsten. Tor XXI, 1986-87.
Hermann, Joachim 1982: Wikinger und Slaven.
Hårdh, Birgitta 1973: Gewundene und geflochtene hansringe in skandinavischen Silberhortfunde der Wikingerzeit. M.L.U.H.M.:291-306.
samme 1976: Wikingerzeitliche Depotfunde aus Südschweden. Acta Archaeologica Lundensia, 
Series in 8 minore, no. 6.
samme 1978: Trade and Money in Scandinavia in the Viking Age. M.L.U.H.M.:157-73.
Skovmand, Roar 1942: De danske Skattefund fra Vikingetiden og den ældste Middelalder indtil omkring 1150. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1942:1-275.
Stenberger, Mårten 1947, 1958: Die Schatzfunde gotlands der Wikingerzeit. I: Text (1958), II: Tafeln (1947).
Sørensen, Bodil Holm: Brudsølvdepoter fra Danmarks Vikingetid. Århus 1989. Upubliceret licentiatafhandling.

 



Redigeret  17/10/2007