Gymnastikpladsen

Udsnit af pastor Nicolai Ramphs tegning af gymnastikpladsen ved Gjerrild Skole 1826. Rigsarkivet. Danske Kancelli, 1. Departement. Foto: Thorkild Jensen

 

På Frilandsmuseets formidlingslegeplads kan man selv prøve nogle af de gymnastikøvelser, som skoledrenge i Langet Skole blev undervist i efter skolelovenes indførelse i 1814. 

 

Øvelserne i gymnastik sigtede på at styrke drengenes fysik generelt. De skulle klatre højt op ad stiger og i reb, kunne balancere og løfte sig op i armene. Desuden skulle de træne løb, spring og håndtering af gevær-attrapper med bajonet. Hensigten var at forberede drengene på den eksercits, som de senere ville skulle gennemføre som soldater, så de kunne forsvare fædrelandet. Det var ikke meningen, at skolepigerne skulle deltage i gymnastikken, for pigerne skulle ikke være soldater, og i øvrigt mente man, at øvelserne var for udfordrende for dem.

 

Den nyindrettede gymnastik- og legeplads

 

På Christian Ditlev Frederik greve Reventlows lollandske grevskab Christianssæde blev der i årene efter 1819 oprettet gymnastikpladser ved alle skoler. C.D.F. Reventlow sørgede for at forsyne skolerne med egetømmer og betalte arbejdslønnen, så pladserne kunne anlægges med de nødvendige redskaber. C.D.F. Reventlow ydede også læreren økonomisk kompensation for tabet af den skolejord, der blev udlagt til gymnastikplads.

 

Formidlingslegepladsen er skabt i 2014 med støtte fra Skibsreder Carsten Brebølls Almennyttige Fond.

 

 

Langet Skole