NOVEMBER nyhedsmail

Det er 100 år siden, at Jais Nielsen malede denne overbevisende skildring af det moderne menneske, der travlt haster gennem banegården for at nå toget. Dengang blev det solgt for 2.500 kr. I dag betragtes billedet som et ikon i dansk kunsthistorie og er et centralt værk i museets samling.
Oplev Afgang! (her beskåret) i sal 8.

Særudstilling: 'Johannes Wilhjelm - fra Italien til Skagen'

En skagensmaler fra Lolland

Oplev den nye udstilling om maleren Johannes Wilhjelm, der voksede op som godsejersøn på Lolland, sidenhen blev elev hos P.S. Krøyer og Kristian Zahrtmann, og endte med at blive indlemmet i kredsen af skagensmalere.

I sin samtid var Wilhjelm en del af det etablerede danske kunstliv med hædersbevisninger, men i eftertiden blev han stort set glemt og har stået i skyggen af sine forbilleder. Med ny viden fra forskere på kunstmuseerne i Skagen, Ribe og på Fuglsang og kildemateriale fra privatsamlinger fremstilles Wilhjelms livsværk i særudstillingen og den tilhørende bog.

På den baggrund fremstår han som en kunstner, der nok videreførte traditionen fra den foregående generation, men som også trådte ud af dens skygge og leverede et originalt bidrag til dansk kunsthistorie med sine natur- og folkelivsskildringer. 

Læs mere om særudstillingen og fondsstøtten her

Første offentlige omvisning i særudstillingen er søndag 4. november kl. 13


Johannes Wilhjelm. Moder og barn. 1905. Ribe Kunstmuseum. Foto Ribe Kunstmuseum 

Fuglsang AFTEN 7. november

Fordrag om Vilhelm Hammershøi; Gertrud Oelsner har beskæftiget sig intensivt med kunstneren og har frembragt ny viden til bogen 'Vilhelm Hammershøi. På sporet af det åbne billede', som hun er medforfatter til.
Gertrud er til daglig direktør for Den Hirschsprungske Samling i Købehavn og tidligere mangeårig inspektør på Fuglsang.
Køb billet på billetto.dk

Gratis kuratorforedrag i Maribo

Hør kurator og inspektør på Fuglsang, Tine Nielsen Fabienke, fortælle om maleren Johannes Wilhjelms liv og hans kunst, der vises i museets særudstilling 'Fra Italien til Skagen'.
Foredraget foregår på Maribo Bibliotek 13. november kl. 16 - 17.30. Gratis billet kan bestilles på lollandbib.dk 

Mad & Kunst 22. november

Vi får fornemt besøg af en ekspert fra Skagens Museum, der fortæller om Johannes Wilhjelm og andre yngre skagensmalere. Det er inspektør Mette Harbo Lehmann, der tager turen fra det nordjyske for at holde foredrag denne aften i 'Mad & Kunst'. Der serveres efterfølgende spændende italiensk buffet. Køb billet senest 8. november på billetto.dk

Museumsbutikken

Du finder lækre kunstnerartikler af høj kvalitet i museumsbutikken. Der er bl.a. vandfarver med høj farveintensitet og tegnesæt fra Scmincke samt papir fra Viking og Esquisse (med spiralbinding) på hylderne blandt mange andre nyheder til adventsgaver, værtindegaver, julegaver, selvforkælelse osv.

Mandag og tirsdag lukker

Med vinterens komme holder vi lukket både mandage og tirsdage pr. 1. november. Det betyder, at hele museet inklusiv café og butik holder åbent onsdag til søndag kl. 11-16. Den første onsdag i måneden holder vi som vanligt åbent til kl. 20 - næste gang 7. november.

Fuglsang Kunstmuseum
Nystedvej 71
4891 Toreby L.

www.fuglsangkunstmuseum.dk

Tlf.: 5478 1414 
Telefontid: Tirsdag-torsdag kl. 11-15 og fredag kl. 11-13

Mail: [email protected] 



Når du modtager Fuglsang Kunstmuseums nyhedsbreve, accepterer du, at vi håndterer dine personlige oplysninger i overensstemmelse med EUs databeskyttelsesforordning (GDPR).

Afmeld