JANUAR nyhedsmail

En hilsen til søens folk - og til alle jer andre: Godt nytår og tusind tak for det gamle!

Vi holder lukket 31. december og 1. januar.

C.W. Eckersberg, Fregat i Nordsøen, ca. 1824. Købt af museet 1977 med tilskud fra Handelsbanken i Maribo og Statens Museumsnævn. Foto: Ole Akhøj

'Johannes Wilhjelm - fra Italien til Skagen'

Særudstilling til og med 6. januar

Du kan nå det endnu! Men det er ved at være sidste chance for at opleve de farverige motiver fra bl.a. Italien, Sydfrankrig, Lolland, Skagen og Norge af maleren Johannes Wilhjelm (1868 - 1938). 

Søndag 6. januar er sidste dag, så skynd dig, hvis du vil opleve de smukke værker, inden de drager videre til Skagens Museum og det jyske publikum. 
Tag f.eks. med på en guidet tur kl. 13 på udstillingens sidste åbningsdag.


Johannes Wilhjelm, Høstfolk, 1927. Fuglsang Kunstmuseum

Nytårskoncert 20. januar kl. 15

Køb billet til en festlig nytårskoncert på Fuglsang med Ensemble Storstrøm og gæstesolist sopran Sofie Elkjær Jensen. Programmet er en overraskelse, men mon ikke ’propperne springer’? Det er museets og Ensemble Storstrøms venneforeninger samt Fuglsang Musikforening, der arrangerer.

Kommende særudstilling åbner 25. januar

Niels Skovgaard (1858 – 1938) var guldaldermaleren P.C. Skovgaards yngste søn. Niels var en meget alsidig og nysgerrig kunstner med en særlig dekorativ formsans. Udover maleriet udforskede han skulptur, keramik og illustrationer og skildrede historier, hvad enten det var på lærred, papir, ler eller sten.
Den retrospektive udstilling Niels Skovgaard. Maler · Billedhugger · Keramiker · Illustrator sætter fokus på multitalentet med den første præsentation i knapt 80 år.

Skæve åbningstider i januar

Generelle åbningstider: onsdag - søndag kl. 11 - 16
Nytårslukket: 31. dec. og 1. jan.
Sidste chance for Johannes Wilhjelm-særudstillingen er 6. jan.
Museet holder LUKKET i ugerne 2 + 3 og åbner igen d. 23. jan.

Emauel Goldstein

Til maj viser vi særudstillingen Munch og Goldstein. Intense linjer, der fortæller historien om det livslange venskab mellem den verdensberømte norske kunstner, Edvard Munch, og den hidtil ukendte digter Emanuel Goldstein fra Nakskov. Vi efterlyser Emanuel Goldstein genstande - fotografier, breve og digtsamlinger - til brug i udstilling og bog. Læs mere her

Fuglsang Kunstmuseum
Nystedvej 71
4891 Toreby L.

www.fuglsangkunstmuseum.dk

Tlf.: 5478 1414 
Telefontid: Tirsdag-torsdag kl. 11-15 og fredag kl. 11-13

Mail: [email protected] 



Når du modtager Fuglsang Kunstmuseums nyhedsbreve, accepterer du, at vi håndterer dine personlige oplysninger i overensstemmelse med EUs databeskyttelsesforordning (GDPR).

Afmeld