14. september 2015
Museum Lolland-Falster

Fremtidsvisioner for Maribo. Debataften: Byudvikling eller afvikling?

Med nye erhvervsområder i Maribos udkant og tomme butikslokaler i midtbyen åbner sig muligheder for at gentænke Maribos forskellige byområder. 

 

Bevaringsforeningen By og Land i Maribo og Museum Lolland-Falster inviterer til en aften i debattens tegn, hvor vi først skal høre bud på politiske visioner og allerede igangsatte planer for byudviklingen i Maribo og derefter debattere. Formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Henrik Høegh (V), lægger ud med at fortælle om overordnede visioner for byudviklingen af Maribo, hvorefter Karl Krarup, formand for Nysted Bevaringsforening, sætter bevaring af bymiljøer i købstæder til debat, og sidst tager Simon Post, projektleder i Lolland Kommune, stafetten op og fortæller om det konkrete arbejde med byrumsprogram og områdefornyelse i Maribo bymidte. Efter oplæggene er der paneldebat, hvor der diskuteres danske købstæders fremtid samt visioner for Maribos byudvikling med museumsinspektør Lene T. Buur, Museum Lolland-Falster, som ordstyrer.

 

Arrangører: Bevaringsforeningen By og Land i Maribo og Museum Lolland-Falster

 

For nærmere information kontakt: Lene T. Buur, ltb@museumlollandfalster.dk

 

Hvornår:onsdag d. 30. september 2015 kl. 19.00-21.00

Hvor:Sognets Hus, Kirkestræde 6, 4930 Maribo

N.B.:Plads til 100 deltagere